Hvad kan vi hjælpe med?

Referat for Børne- og Undervisningsudvalgets møde tirsdag 31. januar 2017 kl. 18.00


Fælles møde med Social- og Sundhedsudvalget.

 

et blev hævet kl. 19:30.


Sagspunkter der blev behandlet på mødet

13. Projekter for børn, unge og voksne

Sagsfremstilling

På mødet gives en oversigt, der viser udbuddet af tilbud, hvordan de fordeler sig for børn, unge og voksne samt om tilbuddene henvender sig til alle, nogle eller få borgere.

Der bliver på mødet fremlagt oplæg til videre debat.

Til dagsordenen er vedhæftet oversigt, der viser projekter på områderne.

Indstilling

Social- og Sundhedsudvalget samt Børne- og Undervisningsudvalget drøfter oversigterne og tager stilling til udbuddet af projekter i forhold til fremadrettet behov.

Beslutning

Udvalgenes drøftelse tog udgangspunkt i de eksisterende sundhedsprojekters dækning af såvel proaktive som reaktive indsatser i forhold til målgrupperne: børn, elever, unge og voksne.
Udvalgene besluttede, at administrationen arbejder videre med følgende ideer:

Diabetes 2
Eksisterende tilbud til borgere med diabetes 2 har fokus på borgere, hvor diabetes er så fremskreden, at den skal behandles.
Udvalgene ønsker, at administrationen beskriver et projekt, hvor der er fokus på den familie, som borgeren med diabetes 2 er en del af. Ideen er, at dette fokus skal bidrage til at forebygge diabetes 2 hos børn af forældre med diabetes 2.
Projektoplægges skal beskrive, hvordan diabetes 2 udvikler sig, hvordan og hvornår sygdommen bliver spottet. Projektet skal bl.a. indeholde kostvejledning til hele familien. Der ønskes et fagligt oplæg om diabetes 2.
Projektoplægget behandles i Social- og Sundhedsudvalget.

Unge med ondt i livet
Kommunelægens screening af 9. klasses elever viser, at vi har 8 % unge, der ikke trives, som er ensomme, og som oplever, at de ikke har nogen at tale med.
Udvalgene ønsker, at administrationen beskriver et projekt, der henvender sig til unge, der lever med angst, stress, ensomhed og depression. Formålet med projektet er at forebygge, at unge havner i disse marginaliserede og sårbare positioner. Et pejlemærke kan være at sætte spot på frafaldstruede unge på ungdomsuddannelserne.
Projektoplægget behandles i Social- og Sundhedsudvalget samt Børne- og Undervisningsudvalget.

Styrket indsat af skolesundhedsplejersker og kommunelæge
Hvad skal der til for at mindske gruppen af børn og unge, der ikke trives? Hvordan kan en styrkelse af indsatsen fra skolesundhedsplejersker og skolelæge bidrage? Hvordan spotter vi risikogruppen, og hvordan holder vi kontakt til de unge i risikogruppen, når de forlader folkeskolen?
Projektoplægget skal indeholde en beskrivelse at vores nuværende standard og en beregning af, hvad det vil koste, at lægge flere læge/sundhedsplejerske konsultationer ind i folkeskolen samt, hvilke resultater vil vi nå med den indsats?
Projektoplægget behandles i Social- og Sundhedsudvalget og Børne- og Undervisningsudvalget.

Sundere madpakker
For nogle år siden blev et sundt frokostmåltid til alle børn i dagtilbud indført, og det et stadig et godt initiativ. Men forandringer et sted i en organisation medfører ofte forandringer andre steder, og det gælder også her.
Nogle skoler oplever, at der er sket et fald i standarden af elevernes madpakker. Teorien er, at personalet i børnehaverne tidligere har spillet en vigtig rolle i forbindelse med at guide forældre i forhold til børnenes madpakker. Denne guidning er forsvundet sammen med madpakkerne i børnehaverne.
Udvalgene ønsker, at administrationen beskriver et projekt, der har til formål at guide forældre til elever i indskolingen i forhold til at fremstille sundere madpakker.
Projektoplægget behandles i Børne- og Undervisningsudvalget. 

Udvalgene besluttede, at næste gang de sammen sætter sundhed på dagsordenen, ønsker de også at involvere Kultur- og Fritidsudvalget eller hele Byrådet. Det kunne fx være en mulighed at sætte sundhed på som tema på Byrådskonferencen.

Bilag

14. Regeringens 10 mål for social mobilitet

Sagsfremstilling

Regeringen udsendte i maj 2016 10 mål for social mobilitet. Målene skal understøtte, at færre skal være socialt udsatte, og flere skal være en del af arbejdsfællesskabet. De 10 mål skal sætte retningen for socialpolitikken fremover. De 10 mål er:

  1. Udsatte børn og unges faglige niveau i folkeskolen skal forbedres.
  2. Flere udsatte unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse.
  3. Flere personer med handicap skal i uddannelse og beskæftigelse.
  4. Flere personer med psykiske vanskeligheder eller sociale problemer skal i uddannelse og beskæftigelse.
  5. Flere personer udsat for vold i nære relationer skal i uddannelse og beskæftigelse.
  6. Færre udsatte unge skal begå kriminalitet.
  7. Færre skal være hjemløse.
  8. Større effekt af stofmisbrugsbehandlingen.
  9. Større effekt af alkoholbehandlingen.
  10. Flere uden for arbejdsfællesskabet skal deltage i den frivillige indsats.

 

Med udgangspunkt i de 10 mål, blev der i juni 2016 udarbejdet et samlet dokument, hvori det blev beskrevet, hvordan der allerede arbejdes med at understøtte de 10 sociale mål i Ishøj Kommune. Dokumentet blev forelagt Børne- og Undervisningsudvalget samt Social- og Sundhedsudvalget. Da begge udvalg ønsker at følge op på, hvad status er på arbejdet med de 10 mål, er der pr. januar 2017 lavet en opfølgning, som er vedhæftet dagsordenen.

Indstilling

Social- og Sundhedsudvalget samt Børne- og Undervisningsudvalget tager status på regeringens 10 mål for social mobilitet til efterretning.

Beslutning

Udvalgene besluttede, at administrationen udarbejder konkrete Ishøj mål i forhold til, hver af de ti mål for social mobilitet. Eksisterende mål indgår i dette arbejde.
Målene behandles i Social- og Sundhedsudvalget samt Børne- og Undervisningsudvalget i 2. kvartal 2017.

 

Bilag

Kontakt

Ishøj Kommune

Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

ishojkommune@ishoj.dk

Tlf. 43577575

Senest opdateret 1. februar 2017

Børne- og Undervisningsudvalget - 31-01-2017 | Ishøj Kommune

Fejl

Statusmeddelelse

  • search_cron: Launched in thread 1
  • bellcom_borgerdk_cron: Launched in thread 1
  • queue_feeds_source_import: Launched in thread 1
  • ultimate_cron_plugin_settings_queue_cleanup: Launched in thread 1
  • queue_feeds_source_clear: Launched in thread 1
  • queue_feeds_importer_expire: Launched in thread 1
  • queue_views_bulk_operations: Launched in thread 1
  • queue_acadre_mm_import: Launched in thread 1
  • queue_xmlsitemap_link_process: Launched in thread 1
  • queue_os2web_borger_dk_check_status_queue: Launched in thread 1
  • queue_os2web_borger_dk_delete_queue: Launched in thread 1
  • queue_rules_scheduler_tasks: Launched in thread 1
  • queue_feeds_push_unsubscribe: Launched in thread 1
  • queue_os2web_adlib_reprocess: Launched in thread 1
  • queue_os2web_adlib_process: Launched in thread 1
  • queue_bellcom_borgerdk_cron_queue: Launched in thread 1
Websitet stødte på en uventet fejl. Prøv venligst igen senere.