Hvad kan vi hjælpe med?

Referat for Børne- og Undervisningsudvalgets møde onsdag 29. juni 2016 kl. 16.00


Fraværende: Kasper Bjering (A)

 

Møde slut kl. 17.25


Sagspunkter der blev behandlet på mødet

82. Forslag til sparekatalog til budget 2017

Resume

Basisbudgettet udviste en ubalance på ca. 30 mio. kr., som administrationen blev anmodet om at fremkomme med spareforslag til, idet der blev fastsat en spareramme for hvert fagudvalg. Efter indgåelse af aftale om kommunernes økonomi for 2017 mellem KL og regeringen forventes det, at ubalancen kan reduceres til at udgøre i størrelsesorden 20 mio. kr.

Sagsfremstilling

Det fremgår af økonomiaftalen, at kommunerne får størstedelen af omprioriteringsbidraget tilbage i 2017, ligesom det ekstraordinære finansieringstilskud tilgår kommunerne igen i 2017 efter samme fordelingsprincipper som sidste år. Når basisbudgettet korrigeres for den forventede effekt heraf, (de eksakte beløb kendes først primo juli) kan den hidtidige ubalance i basisbudgettet reduceres fra ca. 30 mio. kr. til ca. 20 mio. kr.

Derfor ændres de tidligere udmeldte udvalgsfordelte sparerammer til følgende:

Børne- og Undervisningsudvalget:         3,5 mill. kr.

Kultur- og Fritidsudvalget:                     0,8 mill. kr.

Social- og Sundhedsudvalget:              4,5 mill. kr.

Teknik- og Bygningsudvalget:                3,0 mill. kr.

Økonomi- og Planudvalget:                   2,0 mill. kr.

Klima- og Miljøudvalget:                       0,5 mill. kr. 

Der bliver endvidere fundet besparelser på puljeordninger, rengøring, vejbelysning og beskæftigelsespulje.

Udvalgene skal aflevere deres forslag senest den 1. juli 2016.

Indstilling

Børne- og Undervisningsudvalget drøfter, hvilke besparelse der ønskes indarbejdet i sparekataloget.

Beslutning

Tilføjelse:

Konkrete besparelsesforslag blev gennemgået. Der udarbejdes på den baggrund et sparekatalog på kr. 3.500.000.

Tiltrådt.

Kontakt

Ishøj Kommune

Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

ishojkommune@ishoj.dk

Tlf. 43577575

Senest opdateret 4. juli 2016