Hvad kan vi hjælpe med?

Referat for Børne- og Undervisningsudvalgets møde mandag 17. oktober 2016 kl. 18.30



Sagspunkter der blev behandlet på mødet

114. Orientering om sundhedstjenesten i Ishøj Kommune

Sagsfremstilling

Leder af sundhedstjenesten i Ishøj Kommune Anne-Dorthe Roland Jensen giver en orientering om sundhedstjenestens indsatser.

Notat vedr. sundhedstjenesten af august 2016 er vedhæftet dagsordenen til orientering.

Indstilling

Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

115. Meddelelser fra formanden for Børne- og Undervisningsudvalget

Sagsfremstilling

  • Erindringsliste af 1. oktober 2016.
  • Nyt fra skolebestyrelserne.

 

Indstilling

Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.

 

Beslutning

Taget til efterretning.

 

Bilag

116. Meddelelser fra administrationen til Børne- og Undervisningsudvalget

Sagsfremstilling

  • På mødet gives en orientering om kommunens indsats omkring forebyggelse af overgreb mod børn og unge og samarbejdet med SISO.
  • Astrobot - Det Rullende Robotværksted
    Folkeskolerne i Ishøj Kommune har tilkendegivet, at de er interesseret i at deltage i et projekt, som Kroppedal Museum initierer, og hvor museet søger midler gennem Maersk-fondens folkeskoledonation til at opbygge en undervisningsplatform for programmering af robotter. Projektet forventes gennemført i 2017-2018 i de vestegnskommuner, der tilkendegiver, at de ønsker at deltage.  
    Projektet består af et forløb af én dags varighed for et antal klasser fra mellemtrinet, hvor Kroppedal kommer ud på skolerne samt kompetenceudvikling af relevante faglærere og undervisere gennem halvdagskurser.
    Projektet tager udgangspunkt i de nye fælles mål og læseplaner for folkeskolen, hvor man i Natur/Teknologi allerede efter 6. klasse skal kunne “... udvikle produkter ud fra et givent behov eller problem, herunder at bygge robotter, der inddrager styring og enkle sensorer.
    Projektets mål er todelt: 1) At den enkelte elev får en forståelse for den generelle tankegang i programmering samt får kreativitet og innovationstanke stimuleret. 2) At underviserne opnår og får styrket kompetencerne til at varetage undervisningen i dette nye felt.
    Gennemførelse:
    Kroppedal tilrettelægger et program for undervisning og kompetenceudvikling i samarbejde med de deltagende skoler og CDS. Herefter besøger ’Det rullende robotværksted’ skolerne i form af en til projektet leaset bil med projektets logo. Værkstedet rummer klassesæt og udstyr til klassens ”udfordring” og undervisning. Konceptet er at lade eleverne tage rollen som ingeniører i virksomheder, som skal løse et problem gennem robotterne.
  • Elevstatistik pr. 1. oktober 2016 er vedhæftet dagsordenen til orientering.
  • Orientering om tidsplanen for skolernes kvalitetsrapport 2017:
    Uge 1: Forslag til skolernes kvalitetsrapport 2017 sendes i administrativ høring hos skolebestyrelserne. Rapporten sendes samtidig til Børne- og Undervisningsudvalgets medlemmer.
    Uge 4: Frist for høring.
    Februar 2017: Kvalitetsrapporten behandles i Børne- og Undervisningsudvalget.
    Marts 2017: Kvalitetsrapporten behandles i Byrådet og offentliggøres herefter.
    Dette års kvalitetsrapport vil også indeholde data for elevernes fravær.
  • FTU-tal for 2016 (den fælles tilmelding til ungdomsuddannelserne) for Ishøj og samlet for UU:Center Syd (Ishøj, Brøndby og Hvidovre) er vedhæftet dagsordenen til orientering.

Indstilling

Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Ny elevstatistik er vedhæftet referat.

Bilag

117. Forslag til Børne- og Undervisningsudvalgsmøder samt Kultur- og Fritidsudvalgsmøder i 2017

Sagsfremstilling

Af vedhæftede bilag fremgår forslag til Børne- og Undervisningsudvalgsmøder og Kultur- og Fritidsudvalgsmøder i 2017. Som udgangspunkt er møderne placeret den 3. mandag i hver måned. Kultur og Fritidsudvalget med start kl. 16.30 og Børne- og Undervisningsudvalgsmøderne kl. 18.30. Der er fælles middag kl. 18.00. I juli er der ikke udvalgsmøder pga. sommerferien.

I februar er udvalgsmøderne flyttet frem til den 2. tirsdag i måneden pga. vinterferien.
I april er udvalgsmøderne flyttet til tirsdag pga. påsken.
I oktober er udvalgsmøderne flyttet frem til den 2. tirsdag pga. efterårsferien.
I december er udvalgsmøderne flyttet frem til den 2. tirsdag pga. julen.

I de måneder, hvor udvalgsmøderne flyttes en uge frem, foreslås det, at de lægges på tirsdage, da de ellers vil være placeret samtidig med møderne i Social- og Sundhedsudvalget.

 

Indstilling

Børne- og Undervisningsudvalget indstiller, at forslaget til udvalgsmøder i 2017 godkendes.

Beslutning

Tiltrådt.

Bilag

118. Elevernes skoleferier og fridage - skoleårene 2017/2018 - 2019/2020

Resume

Børne- og Undervisningsudvalget besluttede på mødet den 15. august 2016 at sende vedhæftede forslag til skoleferier og fridage for skoleårene 2017/2018, 2018/2019 samt 2019/2020 til høring i skolebestyrelserne og i Ishøj Fælles Elevråd.

Sagsfremstilling

Udgangspunktet for forslagene til skoleferier og fridage er Folkeskolelovens § 14a, hvor det fremgår, at skoleåret begynder 1. august, og at elevernes sommerferie begynder den sidste lørdag i juni. Første skoledag efter sommerferien fastsættes af Byrådet.

 

Der er ikke lovgivningsmæssige krav om antallet af skoledage. Lovgivningen forholder sig derimod til antallet af undervisningstimer i skoleåret. I administrationens forslag er der 200 skoledage i de tre skoleår.

Der er enkelte forslag til justeringer i de indkomne høringssvar, hvilket ikke giver anledning til, at administrationen forslår ændringer i det udsendte materiale. De indkomne høringssvar er vedhæftet dagordenen.

 

Forslagene er ligeledes behandle i Fælles-MED for Center for Dagtilbud og Skoler den 26. august.

Lovgrundlag

Folkeskoleloven § 14a og 14b.

Indstilling

Børne- og Undervisningsudvalget drøfter de indkomne høringssvar. 

Beslutning

Børne- og Undervisningsudvalget vedtog ferieplanen i den form som var sendt til høring.

Bilag

119. Lukkedage i dagtilbud og sfo i 2017, 2018 og 2019

Resume

I Ishøj Kommune er der vedtaget fire faste lukkedage (juleaftensdag, nytårsaftensdag, Grundlovsdag og fredag efter Kristi Himmelfartsdag). Herudover kan der placeres tre lukkedage. Børne- og Undervisningsudvalget besluttede den 17. december 2009, at de tre lukkedage i dagtilbuddene, så vidt det er muligt, placeres mellem jul og nytår. Børne- og Undervisningsudvalget besluttede ligeledes den 17. december 2009, at et fremmøde på under 20 % betegnes som lavt fremmøde i kommunens dagtilbud. Der kan således ikke placeres lukkedage i dagtilbud på dage, hvor fremmødet er over 20 %. 

Børne- og Undervisningsudvalget besluttede på mødet den 15. august 2016, at sende forslag til lukkedage i dagtilbud og sfo 2017 – 2019 til høring i skolebestyrelserne og i dagtilbuddenes forældrebestyrelser. Forslaget til lukkedage har ligeledes været til information og drøftelse i Fælles-MED for Dagtilbud og Skoler.

Sagsfremstilling

Med undtagelse af den 24. december og den 5. juni er kommunen forpligtet til at tilbyde alternativ pasning på lukkedage for de børn, som har behov for pasning. En daginstitution i kommunen holder åbent for de børn, som har behov for pasning. Af hensyn til den alternative pasning er det nødvendigt at koordinere lukkedagene i kommunens dagtilbud. 

For sfo’erne gælder ikke den sammen forpligtelse til alternativ pasning, hvorfor koordineringen af lukkedagene ikke er afgørende. Det foreslås derfor, at spørgsmålet om eventuelle alternative lukkedage i sfo'erne som erstatning for lukkedage som i 2017, 2018 og 2019 er placeret på en lørdag eller søndag udlægges til skolebestyrelserne på de respektive skoler. 

I 2017 ligger juleaftensdag og nytårsaftensdag begge på en søndag. Derfor skal der tages stilling til om, og i givet fald hvornår, der skal tilrettelægges to alternative lukkedage. Administrationen foreslår, at der lægges to alternative lukkedage i kommunens dagtilbud tirsdag den 11. april og onsdag den 12. april, som er dagene før påske. 

Forældrebestyrelserne i Dagplejen og Trækronerne har gjort opmærksom på, at Pinsedag falder på Grundlovsdag i 2017. Derfor kan der placeres en lukkedag mere i 2017, og det forslås, at det bliver mandag den 10. april, så der er lukket fra den 10. - 12. april, hvilket er de tre dage inden påske.

I 2018 ligger de fire faste lukkedage alle på en hverdag. Til gengæld er der kun to arbejdsdage mellem jul og nytår den 27. og 28. december. Administrationen foreslår, at der lægges en alternativ lukkedag i kommunens dagtilbud onsdag den 28. marts, som er onsdagen inden påske. 

I 2019 ligger de fire faste lukkedage alle på en hverdag. Som det er tilfældet i 2018 er der også i 2019 kun to arbejdsdage mellem jul og nytår den 27. og 30. december. Administrationen foreslår, at der lægges en alternativ lukkedag i kommunens dagtilbud onsdag den 17. april, som er onsdagen inden påske. 

Flere af bestyrelserne og det Fælles MED-udvalg opfordrer til, at sfo’erne koordinerer deres lukkedage med dagtilbuddenes lukkedage og elevernes skolekalender af hensyn til forældrenes planlægning.

En oversigt over de foreslåede lukkedage er vedhæftet dagsordenen sammen med de indkomne høringssvar.

Lovgrundlag

Vejledning om dagtilbud kapitel 10.

Indstilling

Børne- og Undervisningsudvalget drøfter de indkomne høringssvar.

Børne- og Undervisningsudvalget beslutter
, at forslaget til lukkedage i kommunens dagtilbud og sfo’er vedtages med den ændring, at mandag den 10. april tilføjes som lukkedag i 2017 og opfordrer til, at sfo’erne koordinerer deres lukkedage med dagtilbuddenes lukkedage og elevernes skolekalender af hensyn til forældrenes planlægning.

Beslutning

Tiltrådt.

Bilag

120. Forslag om søskendegaranti ved visitering af pladser i dagtilbud

Resume

På Børne- og Undervisningsudvalgsmødet den 15. august 2016 besluttede udvalget at sende nedenstående forslag om søskendegaranti ved visitering af pladser i kommunens dagtilbud til høring i dagtilbuddenes forældrebestyrelser.

Alle forældrebestyrelser har afgivet høringssvar, og der er bred opbakning til forslaget. De indkomne høringssvar er vedhæftet dagsordenen. 

Sagsfremstilling

Af Ishøj Kommunes visitationsregler for plads i dagpleje og daginstitutioner fremgår det, at hvis et barn har søskende i den ønskede institution, vil der så vidt muligt blive taget hensyn til dette ved tildeling af plads. I praksis betyder det, at søskendebørn på venteliste får fortrinsret til en plads, hvis der er plads i institutionen i henhold til normeringen. Der er dermed ikke tale om en egentlig søskendegaranti, hvor søskendebørn som udgangspunkt har garanti for en plads i samme tilbud som deres søskende, men udelukkende en fortrinsret, hvis der er plads.

 

Administrationen oplever nu, og i de kommende måneder, et stigende pres i forhold til de vedtagne normeringer, hvor flere institutioner er fyldt op i forhold til deres enhedsnormering. Visiteringen af pladser sker derfor til de institutioner, som har tomme pladser efter det princip, at alle dagtilbud så vidt muligt fyldes op til normeringen, inden der bliver påbegyndt overnormering.

 

Med de gældende søskendeprincipper bliver der dermed givet afslag til søskendebørn og tilbudt plads i et andet tilbud. På den baggrund anbefaler administrationen, at Børne- og Undervisningsudvalget drøfter indførelsen af en søskendegaranti, i første omgang i en forsøgsperiode fra 1. december 2016 til 30. november 2017, for at afprøve, hvad en sådan søskendegaranti vil betyde for presset på kommunens dagtilbud. Det foreslås, at principperne evalueres i Børne- og Undervisningsudvalget på mødet i december 2017.

 

Konkret foreslår administrationen, at visiteringen af pladser til søskende sker efter følgende princip:

 

"Børn, der har søskende i dagpleje eller daginstitution, har ret til en plads i samme dagtilbud, hvis de børn, der står før på ventelisten, kan tilbydes en anden aldersvarende plads i et af kommunens dagtilbud, og hvis der fysisk er plads i det ønskede dagtilbud. En plads kan ikke stå ledig og vente på en søskende, hvis der er andre aldersvarende børn på ventelisten, der ønsker pladsen".

 

Konsekvensen ved at indføre søskendegarantien kan være:

 

  • At der er daginstitutioner, som får visiteret søskendebørn til overnormering, før de øvrige institutioner er fyldt op. Institutionernes fysiske areal sætter dog en grænse for, hvor mange børn der kan indskrives på overnormering.
  • At der er dagtilbud, der ikke opfylder deres normering, mens andre er på overnormering.
  • At forældre med søskendebørn får fortrinsret til en plads i en bestemt institution forud for forældre til børn uden søskende, også selvom disse står foran på ventelisten til den bestemte institution. Det kan betyde, at flere forældre uden søskendebørn vil få tilbudt en plads i et andet dagtilbud, end det ønskede.

 

 

Økonomi

Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for det samlede område, idet daginstitutionernes budgetter reguleres i forbindelse med indskrivning af flere eller færre børn i forhold til institutionens faste normering. Har en institution flere børn end normeringen, tilføres der midler, og har institutionen færre børn trækkes der tilsvarende beløb fra institutionens budget.

Indstilling

Børne- og Undervisningsudvalget drøfter de indkomne høringssvar.

Børne- og Undervisningsudvalget beslutter
, at forslaget om søskendegaranti tiltrædes, og at forsøget evalueres i Børne- og Undervisningsudvalget på mødet i december 2017.

 

Beslutning

Tiltrådt.

Bilag

121. Ændring af deadline for evaluering af støtte- og ressourcepædagogordningen

Resume

Den foreløbige evalueringsproces i forbindelse med evaluering af støtte- og ressourcepædagogordningen har vist, at der er behov for at indtænke en højere grad af medinddragelse af de involverede parter i den resterende del af evalueringsprocessen. Det anbefales derfor, at deadline for evalueringen udskydes.

Sagsfremstilling

I forbindelse med omorganiseringen af støtte- og ressourcepædagogordningen blev det besluttet at evaluere den nye ordning. På Børne- og Undervisningsudvalgsmøde d. 13. juni blev evalueringsdesignet præsenteret og besluttet. Evalueringsdesignet beskrev den planlagte evalueringsproces, som forventedes afsluttet i november 2016.

Den foreløbige evalueringsproces har imidlertid vist, at der er behov for at indtænke en højere grad af medinddragelse af de involverede parter i den resterende del af evalueringsprocessen. Konkret er der behov for at præsentere foreløbige konklusioner for daginstitutionernes ledere og den faglige leder af støtte- og ressourcepædagogkorpset og give de involverede parter mulighed for at kommentere herpå, inden de endelige konklusioner og anbefalinger udarbejdes.

For at kunne imødekomme behovet for øget medinddragelse i evalueringsprocessen er det nødvendigt at udskyde deadline for evalueringen til januar 2017.

Indstilling

Børne- og Undervisningsudvalget beslutter, at udskyde deadline for evaluering af støtte- og ressourcepædagogkorpset til januar 2017.

Beslutning

Tiltrådt.

122. Regnskabsrapport pr. 3. kvartal 2016

Sagsfremstilling

På Børne- og Undervisningsudvalgsmødet i juni 2010 blev det besluttet, at udvalget skal orienteres via en regnskabsrapport hvert kvartal.

Regnskabsrapport for 3. kvartal 2016 for området under Børne- og Undervisningsudvalget fremlægges. 

Indstilling

Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

123. Samarbejdsaftale med Lænken vedr. børn og unge fra familier med stof- og alkoholmisbrug

Resume

Fonden Lænkeambulatorierne Danmark har fremsendt samarbejdsaftale vedr. Ung Revers. Samarbejdsaftalen forelægges Børne- og Undervisningsudvalget til godkendelse. Sagen forelægges enslydende for Social- og Sundhedsudvalget.

Sagsfremstilling

Fonden Lænkeambulatorierne Danmark (herefter Lænken) har modtaget puljemidler fra puljen ’Behandling af børn og unge opvokset i familier med alkohol- og stofproblematikker”. Lænken har derfor udvidet deres tilbud Ung Revers, således at tilbuddet er at finde i flere af landets kommuner. Ung Revers er Lænkens tilbud målrettet børn og unge fra familier med stof- eller alkoholmisbrug.

Lænken har fremsendt samarbejdsaftale vedr. Ung Revers til Ishøj og Vallensbæk kommuner, da Lænken ønsker at samarbejde så bredt som muligt ift. målgruppen af børn og unge fra familier med stof- eller alkoholmisbrug. Behandlingen er gratis, der kræves ingen visitation, og målgruppen er børn og unge i alderen 0 - 24 år.

Ishøj, Vallensbæk og Greve kommuner fik, ligesom Lænken, midler fra samme pulje, og har derfor etableret eget tværkommunalt tilbud målrettet børn og unge fra henholdsvis Greve, Ishøj og Vallensbæk kommuner.

Da det er i Ishøj og Vallensbæk kommuners interesse, at så mange børn og unge som muligt får hjælp og støtte til at håndtere de udfordringer, en opvækst i en misbrugsfamilie har medført/medfører, anbefaler administrationen, at Børne- og Undervisningsudvalget godkender samarbejdsaftalen med Lænken. Dog skal det pointeres, at det først og fremmest vil være Ishøj, Vallensbæk og Greve kommuners eget tilbud, der henvises til.

Det landsdækkende behandlingstilbud til børn og unge, Tuba, som Ishøj Kommune har en samarbejdsaftale med, har også modtaget midler fra puljen. Tuba har derfor – ligesom Lænken – udvidet med lokalafdelinger i flere af landets kommuner. Tubas målgruppe er unge i alderen 15-24 år, og behandlingen er gratis. Som med Ung Revers kræves der ingen visitation til Tubas tilbud.

Sagen sendes efterfølgende til orientering i Social- og Sundhedsudvalget i Vallensbæk Kommune.

 

Vedhæftet er samarbejdsaftale vedr. Ung Revers.

Indstilling

Børne- og Undervisningsudvalget godkender, at samarbejdsaftalen med Lænken underskrives.

Beslutning

Tiltrådt.

Bilag

124. Orientering om Ankestyrelsens ankestatistik, 1. halvår 2016

Resume

Ankestyrelsens ankestatistik for 1. halvår 2016 for Ishøj Kommune forlægges til orientering for Social- og Sundhedsudvalget og Børne- og Undervisningsudvalget. Sagen forelægges enslydende for de to udvalg samt Social- og Sundhedsudvalget i Vallensbæk Kommune.

Sagsfremstilling

Ankestyrelsens fremsender to gange årligt en ankestatistik for Ishøj Kommune for alle sager på social- og beskæftigelsesområdet. En for 1. halvår og en for hele året.

Ankestyrelsens statistik for Ishøj Kommune omfatter alle sager på social- og beskæftigelsesområdet. Statistikken vedrører således Center for Børn og Forebyggelse, Center for Socialservice, Stabscenter Borgerservice samt Center for Ældre og Rehabilitering.

Ankestatistikken for Ishøj Kommune omfatter tillige borgere fra Vallensbæk Kommune på de områder, hvor Ishøj som følge af det forpligtende kommunale samarbejde, varetager opgaverne inden for det specialiserede socialområde for børn og voksne på vegne af Vallensbæk Kommune. Det er ikke muligt på baggrund af statistikken at udlede hvor mange klagesager, der er indbragt af borgere fra hhv. Ishøj og Vallensbæk på disse områder, da denne alene er opgjort i forhold til, i hvilken kommune afgørelsen er truffet, og ikke efter hvilken borger afgørelsen vedrører.

I 1. halvår 2016 har Ankestyrelsen afgjort 80 klagesager over Ishøj Kommunes afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet. I tabel 1 nedenfor ses, hvordan disse klager er fordelt på lovområder samt om Ankestyrelsen har stadfæstet, ændret, hjemvist eller afvist klagen.

TABEL 1: ANKESTYRELSENS BEHANDLING AF ISHØJ KOMMUNES KLAGEAFGØRELSER PÅ SOCIAL OG BESKÆFTIGELSESOMRÅDET 1. HALVÅR 2016

 

Aktiv-loven

Pensions-lovene

Retssikkerheds-loven

Sygedagpenge-loven

Service-loven

Øvrige

ialt

Stadfæstelse

9

1

 

 

29

1

40

Ændring

7

 

 

 

7

 

14

Hjemvisning

7

 

 

3

8

 

18

Afvisning

3

2

 

 

3

 

8

I alt

26

3

 

3

47

1

80

Der er 40 afgørelser, der er stadfæstet, 8 sager har Ankestyrelsen afvist at behandle, 14 sager er ændret og 18 er hjemvist.

De ændrede og hjemviste sager indenfor Lov om Aktiv Socialpolitik vedrører særligt enkeltydelser og fradrag for indtægter. På Lov om Sygedagpenge vedrører alle tre hjemvisninger sygedagpenge til selvstændige. På børneområdet i serviceloven er det særligt i forhold til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste, at Ankestyrelsen har ændret eller hjemvist kommunens afgørelser. Merudgifter på voksenområdet indenfor samme lovområde har ligeledes medført hjemvisninger. Af bilag 1 fremgår en udførlig oversigt over stadfæstede, ændrede og hjemviste sager fordelt på lov- og paragrafområder.

Omgørelsesprocenten er andelen af sager, der enten ændres eller hjemvises i andel af alle klager eksklusiv de afviste/bortfaldne sager. I tabel 2 ses omgørelsesprocenten i 1. halvår 2016 i Ishøj og hele landet fordelt på lovområder.

TABEL 2: OVERSIGT OVER OMGØRELSESPROCENTEN I 1. HALVÅR 2016 I ISHØJ OG HELE LANDET FORDELT PÅ LOVOMRÅDER

 

Aktivloven

Pensions-loven

Retssikkerheds-loven

Sygedagpenge-loven

Service-loven

Øvrige

I alt

Ishøj

26

-

-

100

24

-

44

Hele landet

36

15

55

16

37

25

31

Fordi Ishøj Kommune har ret få sager inden for de enkelte lovområder, bygger omgørelsesprocenten på få behandlede sager. Det bemærkes således, at de fire hjemviste sager i 2016 på sygedagpengeområdet har medført en omgørelsesprocent på 100 inden for denne lov. Disse hjemvisninger medfører samtidig, at den samlede omgørelsesprocent bliver ret høj.

I tabel 3 ses udviklingen i omgørelsesprocenten 1. halvår 2014-2016 i Ishøj og hele landet

 TABEL 3: OVERSIGT OVER OMGØRELSESPROCENTEN I 1. HALVÅR I ISHØJ KOMMUNE OG HELE LANDET 2014-2016.

 

Hele landet

Ishøj

Forskel

1. halvår 2016

31

44

13

1. halvår 2015

25

32

7

1. halvår 2014

26

39

13

Det ses, at Ishøj Kommune i 1. kvartal 2016 ligger 13 procent over omgørelsesprocenten på landsplan. Herved er 1. kvartal 2016 på niveau med 2014. Det bemærkes dog, at omgørelsesprocenten på 100 på sygedagpengeområdet samlet set giver en markant forhøjelse af omgørelsesprocenten for 1. halvår 2016.

Stabscenter Borgerservice, Center for Børn og Forebyggelse, Center for Ældre og Rehabilitering samt Center for Socialservice har et vedholdende fokus på tiltag, der kan nedbringe antallet af ændringer og hjemvisninger. Ved forlæggelsen af Ankestyrelsens årsstatistik for 2016 vil administrationen afdække de overordnede forklaringer på de hjemviste sager fordelt på lovområder, og dels uddybe de konkrete kvalitetsudviklingstiltag de enkelte centre har sat i værk.

Indstilling

Børne- og Undervisningsudvalget tager Ankestyrelsens ankestatistik 1. halvår 2016 til efterretning 

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

125. Orientering om klagesager til det politiske niveau på Børne- og Undervisningsudvalgets område

Sagsfremstilling

På mødet gives en mundtlig orientering om verserende klagesager på Børne- og Undervisningsudvalgets område.

Indstilling

Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Til efterretning.

Kontakt

Ishøj Kommune

Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

ishojkommune@ishoj.dk

Tlf. 43577575

Senest opdateret 18. oktober 2016