Hvad kan vi hjælpe med?

Referat for Børne- og Undervisningsudvalgets møde mandag 15. maj 2017 kl. 18.30


Mødet blev afsluttet kl. 21.35.


Sagspunkter der blev behandlet på mødet

55. Ordblindekoordinator

Sagsfremstilling

Læse-skrivekonsulent Marianne Gjelstrup orienterer om formålet med at ansætte en ordblindekoordinator.

Indstilling

Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

56. Meddelelser fra formanden for Børne- og Undervisningsudvalget

Sagsfremstilling

  • Erindringsliste af 1. maj 2017 er vedhæftet dagsordenen.
  • Nyt fra skolebestyrelserne.

Indstilling

Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

57. Meddelelser fra administrationen til Børne- og Undervisningsudvalget

Sagsfremstilling

  • På mødet gives en status på arbejdet med helhedsplanen i Vejleåparken.
  • På mødet gives en orientering om samarbejdet med Produktionsskolen Møllen.
  • Der er flere pensioneringer i Center for Dagtilbud og Skoler henover foråret og sommeren. Pædagogisk konsulent Tommy Johansen gik på pension den 30. april, læse-skrivekonsulent Marianne Gjelstrup går på pension den 31. august og fuldmægtig Annette Hansen går på pension den 30. september 2017.
  • Status på klassedannelsesplanen for skoleåret 2017/2018 er vedhæftet dagsordenen til orientering.
  • Samarbejdsaftalen for Netværk 6, der omhandler det mellemkommunale samarbejde på specialundervisningsområdet efter Folkeskolelovens § 20, stk. 2, er revideret pr. 1. maj 2017. Den reviderede samarbejdsaftale er vedhæftet dagsordenen til orientering.
  • Undervisningsminister Merete Riisager har sendt et brev til landets kommunalbestyrelser vedr. skoledagens længde. Undervisningsministeriet har i efteråret 2015 og 2016 gennemført undersøgelser af skolernes tilrettelæggelse af skoledagen. Den seneste undersøgelse viser, at skolerne er blevet bedre til at planlægge skoledagens længe, så eleverne ikke oplever meget lange skoledage, men at der fortsat er mange elever, der oplever, at de får sent fri. I brevet opfordrer ministeren kommunalbestyrelserne til at bakke op om, at skolerne i deres planlægning efterlever de politiske intentioner om skoledagens længde. Brevet fra Undervisningsministeren er vedhæftet dagsordenen til orientering, og et tilsvarende brev er sendt til skoleledelser og skolebestyrelser.
  • Torsdag d. 27. april kl. 12.30 lancerede børne- og socialminister Mai Mercado regeringens dagtilbudsudspil. Publikationen 'Stærke dagtilbud - alle skal med' er vedhæftet dagsordenen til orientering.
  • Regeringen og KL har indgået aftale om, at KL skal gennemføre en analyse af brugernes oplevede tilfredshed med it-infrastrukturen i folkeskolen. Undersøgelsen er gennemført i november 2016 i form af en spørgeskemaundersøgelse til brugerne i folkeskolen. Brev fra KL vedr. undersøgelsen, analyse af IT-infrastrukturen i folkeskolen 2016, tjekliste til skolernes it-infrastruktur samt rapporterne, der er udarbejdet for de fem folkeskoler i Ishøj Kommune er vedhæftet dagsordenen til orientering.
  • Referat af mødet i Ishøj Fælles Elevråd den 2. maj 2017 er vedhæftet dagsordenen til orientering.
  • Gildbroskolen søgte i oktober 2016 om deltagelse i det A.P. Møller støttede projekt National Matematikindsats 2017 i samarbejde med Professionshøjskolen Metropol. I februar 2017 modtog skolen en mail om, at A.P. Møller Fonden krævede, at der var mere end én skole pr. kommune med i projektet. På den baggrund forventede såvel Professionshøjskolen Metropol som Gildbroskolen, at Gildbroskolen ville modtage et afslag på deltagelse. Gildbroskolen har nu modtaget besked om, at de alligevel er kommet med i projektet. Skolen deltager med både 2. og 8. klasse i projektet, som løber over de næste to skoleår fra 2017/2018 - 2018/2019. Gildbroskolen deltog i skoleåret 2015/16 i forskningsprojektet Tidlig Matematikindsats Til Marginalgrupper (TMTM), som er forløberen for National Matematikindsats 2017.
    TMTM undersøger, hvilken effekt en tidlig indsats i matematikundervisningen har på elever i matematikvanskeligheder. Metoden retter sig både mod svage og stærke elever. TMTM-konceptet består af 
    screening til overordnet elevprofil og baggrund for efterfølgende samtaler i interventioner. Afdækkende samtale der skal give indblik i elevens oplevelser med matematik. Kortlægning og undervisning sideløbende, som en integreret del af interventionerne. Problembehandling og inklusion ved hjælp af elevprofil. Et 12 ugers forløb med ca. ½ times intervention 4 dage om ugen.
  • Regeringen udmønter i skoleårene 2017/18, 2018/19 og 2019/20 en pulje på 500 mio. kr. til løft af de fagligt svageste elever. Derfor får 120 skoler i hele landet, med en høj andel af fagligt svage elever, et tilbud om at deltage i puljen. Skolerne er fordelt over hele landet og er valgt, fordi de har en høj andel af elever i normalklasser, der ikke opnår en karakter på mindst 4 i dansk og matematik ved 9.-klasseprøverne. Strandgårdskolen, Gildbroskolen og Vejlebroskolen er blandt de udvalgte skoler. De udvalgte skoler kan få del i skolepuljen, hvis de formår at sænke andelen af elever, der får under 4 i dansk og matematik. Det vil konkret indebære, at den enkelte skole får mulighed for at få en årlig præmie i størrelsesordenen 1,3 - 1,5 mio. kr., hvis skolen formår at løfte de fagligt svageste elever. Skolen får mulighed for at modtage en række understøttende indsatser og forpligter sig til at bidrage til spredning af gode eksempler til resten af landets skoler.
    Fredag den 19. maj 2017 er deadline for at melde til Undervisningsministeriet, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, hvorvidt de enkelte skoler tager imod tilbuddet om hhv. pulje og program.
    Materiale vedrørende puljen er vedhæftet dagsordenen.

Indstilling

Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Administrationen undersøger muligheder for, at KL kan trække en kortere version af rapporten om IT-infrastruktur.

Administrationen markerer ændringer i samarbejdsaftalen for Netværk 6 og eftersender disse til udvalget.

Bilag

58. Budget 2018 – fagudvalgsdrøftelse

Resume

På Børne- og Undervisningsudvalgets møde i april 2017 gennemgik administrationen udvalgets budget. En fortsat drøftelse af budgettet tages op i denne sag.

Sagsfremstilling

På Børne- og Undervisningsudvalgets møde i april gennemgik administrationen udvalgets budget, som budgettet tager sig ud inden indarbejdelse af tekniske korrektioner mv.

På mødet blev ligeledes orienteret om de udfordringer og muligheder, der tegner sig inden for udvalgets budget med henblik på at fortsætte drøftelserne om mulige tiltag inden for udvalgets område i den videre budgetproces.

Indstilling

Børne- og Undervisningsudvalget fortsætter drøftelserne af budget 2018.

Beslutning

Drift:

  • Udvalget ønsker, at der afsættes ressourcer til ordblindelærere fra 2018 samt i overslagsårene. Der afsættes gerne mere end et årsværk.
  • Udvalget ønsker fokus på ressourcer til klubtilbuddene (normering) med særligt fokus på klubtilbuddet i Ungdomsskolen. Administrationen udarbejder oplæg til Børne- og Undervisningsudvalgsmødet den 19. juni 2017.
  • Udvalget ønsker øgede ressourcer til Job og Uddannelse samt vejledning for at understøtte målet om øget tilgang til erhvervsuddannelserne.

 

Anlæg:

  • Udvalget ønsker udvidelse af kapacitet på dagtilbudsområdet samt eventuelt etablering af en ny daginstitution.
  • Udvalget ønsker, at behovet for renovering af Gildbroskolens udearealer undersøges og ser gerne, at det sker som et helhedsprojekt i samarbejde med Teknik og Bygningsudvalget.

59. Flere unge i erhvervsuddannelser

Resume

I de kommende år står kommunerne i hovedstaden overfor en stor fælles udfordring. Antallet af faglærte er faldende, og efterspørgslen efter højt kvalificeret arbejdskraft vil ifølge fremskrivninger stige markant. Dette er konsekvensen af en længere periode med stigende søgning til de gymnasiale uddannelser og faldende tilgang til erhvervsuddannelserne.

Sagsfremstilling

Regeringen har formuleret en national målsætning om at andelen af elever, der vælger en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse skal op på 25 % i 2020, og at andelen skal øges til mindst 30 % i 2025.

Administrationen foreslår, at Ishøj Kommune arbejder for at opnå følgende mål:

1)      At mindst 25 % af eleverne i 2020 vælger en erhvervsuddannelse umiddelbart efter 9. eller 10. klasse.

2)      At mindst 30 % af eleverne i 2025 vælger en erhvervsuddannelse umiddelbart efter 9. eller 10. klasse.

For at nå disse mål vil vi:

1)      Bygge videre på erfaringerne fra udviklingsarbejdet ”Young Skills- klædt på til erhvervsuddannelse”, der havde til formål at styrke de unges afklaring om uddannelsesvalg og skabe en glidende overgang mellem grundskolerne og erhvervsuddannelserne ved:

a)      At styrke samarbejdet med forældrene.
b)      At give de unge konkrete billeder af, hvad EUD indebærer.
c)      At skabe tættere samarbejde og større sammenhæng i undervisningen mellem grundskolerne og erhvervsuddannelserne.
d)      At styrke vejledningen i grundskolen – herunder lærernes kendskab til EUD.
e)      At arbejde på, at 10. klasse ikke er afslutningen på grundskolen, men indgangen til ungdomsuddannelserne.

2)      Fortsat satse på Klar Til Uddannelsesforløb (KTU) og løbende lære af de gode resultater, der er skabt i dette projekt.

3)      Arbejde på at der kan etableres det nødvendige antal relevante lærerpladser til unge.

I 2017 er der 22,5 % af Ishøj Kommunes unge, der vælger en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse. FTU-tallene fra 2007 - 2017 er vedhæftet dagsordenen til orientering.

KKR Hovedstaden og KL har i samarbejde udarbejdet et rammepapir, hvori der beskrives handlinger, der skal hjælpe kommunerne med at opnå regeringens målsætning. Borgmestrene i KKR Hovedstaden har vedtaget at følge anvisningerne i rammepapiret, som er vedhæftet dagsordnen til orientering. 

Indstilling

Børne- og Undervisningsudvalget indstiller, at målsætningen for Ishøj Kommune er, at mindst 25 % af eleverne i 2020 vælger en erhvervsuddannelse umiddelbart efter 9. eller 10. klasse, og at mindst 30 % af eleverne i 2025 vælger en erhvervsuddannelse umiddelbart efter 9. eller 10. klasse.

Beslutning

Tiltrådt.

 

Udvalget henleder opmærksomheden på, at en øget frekvens til erhvervsuddannelserne bl.a. betyder en reduktion i tilgangen til de gymnasiale uddannelser til mellem 60 - 65 %.

 

Udvalget ønsker, at der etableres et øget samarbejde mellem folkeskolerne og det lokale erhvervsliv med henblik på et større kendskab til erhvervsuddannelserne.

Bilag

60. Årsregnskab for UU Center Syd 2016

Resume

Årsregnskab 2016 for UU Center Syd fremlægges til orientering.

Sagsfremstilling

Årsregnskab 2016 for UU Center Syd blev fremlagt for bestyrelsen den 20. april 2017.

Årsregnskabet viser et underskud på 101.000 kr., hvilket bl.a. skyldes, at resultatet er påvirket af en meromkostning til vikardækning på 550.000 kr. som følge af langtidssygdom og barsler.

Det fremgår af ledelsens beretning, at de nye opgaver i forbindelse med Uddannelses Paratheds Vurderingen i 8. klasse, forældresamtaler og Udannelse og Job er sat i drift, og at samarbejdet med lærerne fungerer godt.

I 2016 er arbejdet med at udbygge kontakten til erhvervslivet opprioriteret, og med udgangen af 2016 er der indhentet positive tilkendegivelser fra 106 virksomheder om samarbejde.

Med virkning fra 2017 er vejledningen af unge udvidet til også at omfatte de unge 25 - 29årige i alle tre kommuner. Dette har medført et hævet grundtilskud svarende til 300.000 kr. fordelt på kommunerne.

Den opsøgende vejledning rettet mod de 15 - 17årige, som ikke er i uddannelse eller beskæftigelse er intensiveret bl.a. med tilbud om ledsagende besøg på ungdomsuddannelser, produktionsskoler mv. I 2017 etableres der forsøg med mere tilgængelig og synlig vejledning i nærmiljøet bl.a. som en integreret del af Helhedsplanen i henholdsvis Vejleåparken og i Brøndby Strand området. Den øgede vejledning for hele målgruppen af 15 - 24årige medfører, at grundtilskud fra kommunerne forhøjes med 300.000 kr.

Årsregnskab for UU Center Syd 2016 er vedhæftet dagsordenen.

Indstilling

Børne- og Undervisningsudvalget tager årsregnskab for UU Center Syd 2016 til efterretning og sender regnskabet til efterretning i Byrådet.

 

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

61. Bekymringsskrivelse fra skolebestyrelsen på Strandgårdskolen vedr. ny klubstruktur

Resume

Skolebestyrelsen på Strandgårdsskolen har fremsendt en bekymringsskrivelse vedrørende den nye klubstruktur. Kommentarerne i skrivelsen tager udgangspunkt i, at bestyrelsen undrer sig over løsninger og beslutninger, som bestyrelsen ikke mener var en del af høringsmaterialet.

Sagsfremstilling

Af skrivelsen fra Strandgårdskolen fremgår det, at skolebestyrelsen er bekymret for, at åbningstiden for klubben på Strandgårdskolen ændres til aftenåbning, og at klubben ikke har mulighed for at holde åbent umiddelbart efter skoletid, når den nye klubstruktur træder i kraft.

Skolebestyrelsen udtrykker ligeledes bekymring for, at den nye fælles koordinator bliver leder af det pædagogiske tilbud i alle klubberne.

Bekymringsskrivelsen fra skolebestyrelsen på Strandgårdskolen er vedhæftet dagsordenen sammen med det materiale, der blev sendt ud i forbindelse med høringen. Sagsfremstillingen fra mødet i Børne- og Undervisningsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget, hvor udvalgene besluttede, at administrationen skulle udarbejde et forslag til principper for fordeling af økonomiske ressourcer og for åbningstid samt notatet, der efterfølgende blev udarbejdet af administrationen, og som blev behandlet i udvalgene sammen med høringsmaterialet er ligeledes vedhæftet dagordenen.

Indstilling

Børne- og Undervisningsudvalget drøfter bekymringsskrivelsen og beslutter et svar til skolebestyrelsen på Strandgårdskolen.

Beslutning

Udvalget besluttede at tilbyde Strandgårdskolen at holde klubben åben fra kl. 15.30 to dage om ugen og fra kl. 17.00 to dage om ugen i perioden frem til ordningen evalueres i Børne- Undervisningsudvalget i februar 2018.

Udvalget ønsker i forsøgsperioden at kende fremmøde pr. aften fordelt på køn.

 

Udvalget ønsker, at der gennemføres en undersøgelse af Strandgårdskolens elevers tilknytning til det frivillige foreningsliv.

Særindstilling fra John Nielsen (O)

John Nielsen kan ikke tilslutte sig beslutningen, idet det fastholder forældrene i et parallelsamfund og ikke fremmer integrationen og modarbejder kommunens medborgerpolitik.

Bilag

62. Gildbroskolens udearealer og legepladser

Resume

Skolebestyrelsen på Gildbroskolen har sendt et brev, hvor bestyrelsen udtrykker kraftig bekymring for tilstanden af Gildbroskolens udearealer.

Sagsfremstilling

Af brevet fra skolebestyrelsen på Gildbroskolen fremgår det, at bestyrelsen har fået indsigt i tilstandsrapporten for legepladser og udearealer tilhørende Gildbroskolen, og bestyrelsen gengiver fra rapporten, at der vil være stærkt begrænsede muligheder for at benytte legeredskaber indenfor en periode på 1 - 2 år, da en meget stor del skal fjernes af sikkerhedsmæssige årsager.

Der føres faste årlige tilsyn af en ekstern legepladskonsulent på skolernes legepladser. Den seneste legepladsrapport, der er udarbejdet på Gildbroskolen af en ekstern legepladsinspektør, er fra den 3. april 2017. Rapporten er vedhæftet dagsordenen til orientering. Park-, Vej- og Miljøcenter fører herudover ikke faste tilsyn med skolernes legepladser, hvor der er serviceledere, men servicelederne tilkalder institutionsholdet ved behov. I alle børneinstitutioner fører institutionsholdet tilsyn med legepladser, hver gang de vedligeholder institutionen, dvs. hver 2. til 3. uge.

Skolebestyrelsen anmoder Ishøj Kommune om en samlet plan for at forbedre udearealerne ved Gildbroskolen.

Af brevet fremgår det endvidere, at skolebestyrelsen savner svar på, hvorfor multibanen skulle nedtages, og hvordan kommunen vil kompensere for, at eleverne ikke har en boldbane eller lignende at udfolde sig på.

Brevet fra skolebestyrelsen på Gildbroskolen er vedhæftet dagsordenen.

Indstilling

Børne- og Undervisningsudvalget drøfter henvendelsen fra skolebestyrelsen på Gildbroskolen vedr. skolens udearealer og legepladser.

Beslutning

Udvalget besluttede, at bede Gildbroskolen om at udarbejde et prisoverslag på renovering/udskiftning af nedslidte legeredskaber, mens skolen selv skal tage ansvar for at udbedre mindre skader. Prisoverslaget kan indgå i budgetforhandlingen af budget 2018.

Bilag

63. Skiltning om rygeforbud på skolernes matrikler

Resume

Børne- og Undervisningsudvalget holder dialogmøder med skolebestyrelserne hvert halve år. På mødet den 6. april var temaet rygning på dagsordenen.

Sagsfremstilling

På dialogmødet den 6. april blev et resultat af drøftelsen omkring rygning, at skolebestyrelserne ønsker, at der ved indgangen til skolens område, bliver skiltet med rygeforbuddet på kommunale matrikler.

Børne- og Undervisningsudvalget ønsker at imødekomme dette ønske og beder derfor Teknik- og Bygningsudvalget om at undersøge mulighederne for skiltning samt at give et bud på skiltenes udformning og et anslået budget for projektet.

Indstilling

Børne- og Undervisningsudvalget beslutter at oversende sagen til Teknik- og Bygningsudvalget og beder om tilbagemelding med forslag til tekst og placering af skilte.

Beslutning

Tiltrådt.

64. Godkendelse af valgfag til skoleåret 2017/2018

Resume

I forbindelse med folkeskolereformen kom der til skoleåret 2014/2015 nye bestemmelser i forhold til valgfag. Eleverne skal vælge, så de har minimum 60 timers valgfag i løbet af et skoleår og de valgfag, som eleverne undervises i, men som ikke indgår i prøverækken, skal indgå i den obligatoriske projektopgave i 9. klasse.

Sagsfremstilling

Skolerne kan vælge at tilbyde valgfag, som Undervisningsministeriet har beskrevet og udarbejdet trin og slutmål for. Skolerne kan også vælge at skabe valgfag, som passer til eleverne og skolens profil. Vibeholmskolen ønsker at udbyde tre valgfag, som ikke er på Undervisningsministeriets liste over valgfag:

  1. Krop og Sundhed
  2. Digital dannelse
  3. Science

 

Beskrivelser af de tre valgfag er vedhæftet dagsordenen.

Indstilling

Børne- og Undervisningsudvalget godkender valgfagsbeskrivelserne for Vibeholmskolen til skoleåret 2017/2018.

 

Beslutning

Tiltrådt.

Bilag

65. Fælles overordnede mål for dagtilbuddene i Ishøj Kommune - efter høring

Resume

Børne- og Undervisningsudvalget blev på mødet den 21. november 2016 orienteret om udviklingsarbejdet på dagtilbudsområdet i Ishøj Kommune.  

Udviklingsarbejdet foregår i tre overordnede parallelle og sammenhængende spor:

1. Systematisk og forskningsinformeret arbejde med god kvalitet i dagtilbud.
2. Ny national pædagogisk læreplan (forventes færdig i foråret 2017).
3. Forskningsinformeret udvikling af ledelse af kvalitetsdagtilbud.

Målet med udviklingsarbejdet er at udvikle et fælles grundlag for dagtilbuddene i Ishøj Kommune, herunder fælles mål og fælles parametre for god kvalitet og god ledelse af kvalitetsdagtilbud. Dagtilbudslederne har udarbejdet vedhæftede forslag til fælles overordnede mål.

Børne- og Undervisningsudvalget besluttede på mødet den 20. marts at sende forslaget til fælles overordnede mål i høring i dagtilbuddenes bestyrelser. De fælles mål har ligeledes været til information og drøftelse i Fælles-MED for Dagilbud og Skoler. 

Sagsfremstilling

Med udviklingsarbejdet igangsættes et målrettet og systematisk arbejde med kvalitet i kommunens dagtilbud. Baggrunden er, at dagtilbud af høj kvalitet har en væsentlig betydning for, hvordan børn klarer sig senere i livet. Forskningen viser, at børn der har gået i et dagtilbud af høj kvalitet klarer sig bedre i skolen, har færre adfærdsproblemer og generelt trives bedre. Forskningen viser endvidere, at effekten især er stor hos udsatte børn. 

God kvalitet i Ishøj Kommunes dagtilbud skal forstås som det, der kan ses gøre en forskel for børnenes udvikling, læring, trivsel og dannelse. Derfor omhandler kvalitet bredt set alle de aspekter af dagtilbuddenes karakteristika, der til enhver tid antages at have betydning for børnenes udvikling på kort og/eller på lang sigt.

Dagtilbudslederne har udarbejdet et forslag til fælles overordnede mål for dagtilbuddene i Ishøj Kommune, som skal sætte rammer og retning for det pædagogiske arbejde. De overordnede mål tager udgangspunkt i Dagtilbudslovens formålsparagraf, Det nationale pædagogiske grundlag og Ishøj Kommunes vision for arbejdet med børn og unge (børne- og ungepolitikken).

Under overskriften ’Børn skal være, børn skal lære, børn skal lege, børn skal gøre, og børn skal høre til’ foreslås 10 overordnede fælles mål. Udgangspunktet for målene er et børnesyn, der tager udgangspunkt i, at det at være barn har en værdi i sig selv. Derfor værner vi om børns ret til at være børn, til at være forskellige og til at udvikle sig i forskelligt tempo, således at alle børn får lige muligheder for at nå deres fulde potentiale. Vi har fokus på, at drage omsorg for, stimulere og udfordre børnene for at understøtte deres udvikling, læring, trivsel og dannelse.

Høringssvarene fra dagtilbuddenes bestyrelser samt referat fra Fælles-MED for Dagtilbud og Skolers møde den 7. april 2017 er vedhæftet dagsordenen. Regnbuen og Tvillingehuset foreslår enkelte ændringer/tilføjelser. De øvrige tiltræder målene med enkelte bemærkninger.

Indstilling

Børne- og Undervisningsudvalget indstiller, at forslaget til fælles overordnede mål for Ishøj Kommunes dagtilbud tiltrædes.

Beslutning

Tiltrådt.

Bilag

66. Dagtilbudsprognose 2017-2024

Resume

En gang om året fremlægger administrationen en dagtilbudsprognose for Børne- og Undervisningsudvalget. Dagtilbudsprognosen er udarbejdet på baggrund af Ishøj Kommunes befolkningsprognose for 2017 - 2024. Prognosen fortæller om det fremtidige pladsbehov i 0 - 6års dagtilbuddene, som det ser ud med befolkningsprognosens forudsætninger.

Dagtilbudsprognosen konkluderer bl.a., at behovet for vuggestuepladser og børnehavepladser er stigende, og at der fra 2019 vil være behov for at udvide kapaciteten.

Sagsfremstilling

Formålet med dagtilbudsprognosen er at skabe overblik over udviklingen i behovet for pladser i kommunens dagtilbud.

Dagtilbudsprognosen er udarbejdet på baggrund af Ishøj Kommunes befolkningsprognose for 2017 - 2024. Befolkningsprognosen opjusterer generelt det forventede antal 0 – 6årige børn i forhold til sidste års befolkningsprognose.

Ud over befolkningsprognosen bygger dagtilbudsprognosen på historiske tal for anvendelsesmønstre herunder andelen af kommunens børn, der har været indskrevet i kommunens dagtilbud, aldersfordelingen af børnene i dagtilbuddene og antallet af børn, der passes i andre kommuner og i private pasningsordninger.

Ifølge dagtilbudsprognosen forventes der i 2018 at være behov for 29 vuggestuepladser og 17 børnehavepladser mere, end dagtilbuddene er normeret til i 2017. I 2020 forventes behovet at være 39 vuggestuepladser og 133 børnehavepladser mere end normeringen i 2017, og i 2024 forventes behovet at være på 62 vuggestuepladser og 152 børnehavepladser mere end normeringen i 2017.

Administrationen forventer, at der i 2018 vil være et markant pres på den fysiske pladskapacitet i kommunens dagtilbud. Administrationen er i dialog med dagtilbuddene om, og i givet fald hvordan, de ekstra børn i 2018 kan rummes inden for den eksisterende kapacitet. Fra 2019 forventer administrationen ikke, at behovet for pladser kan rummes inden for den nuværende fysiske kapacitet. Det vil derfor blive nødvendigt at udvide kommunens dagtilbudskapacitet.

Administrationen følger udviklingen tæt.

Dagtilbudsprognose 2017 - 2024 er vedhæftet dagsordenen. 

Indstilling

Børne- og Undervisningsudvalget drøfter dagtilbudsprognosen for 2017 -  2024.

Beslutning

Udvalget drøftede dagtilbudsprognosen og henviser til bemærkningen under pkt. 58 (Budget 2018).

Bilag

67. Statistik over dagtilbudspladser

Resume

I denne sag fremlægges statistik over dagtilbudspladser samt en belægnings- og ventelisteopgørelse pr. 1. maj 2017.

Sagsfremstilling

Børne- og Undervisningsudvalget besluttede på mødet den 19. oktober 2015, at pladssituationen i kommunens dagtilbud fremover behandles i udvalget på møderne i februar, maj og oktober.

 

Formålet med vedhæftede statistik over dagtilbudspladser er at skabe overblik over udviklingen i, samt behovet for, pladser i kommunens dagtilbud.

Administrationen forventer, at pladsbehovet i 2017 kan rummes inden for den nuværende fysiske kapacitet. Et stigende behov for 0 – 2års pladser kan dog betyde et pres på den samlede budgetterede normering, hvorfor administrationen vil følge udviklingen tæt.  

Indstilling

Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

68. Nøgletalsrapport for 2016 for Center for Børn og Forebyggelse

Resume

Nøgletalsrapport 2016 for Center for Børn og Forebyggelse beskriver udvikling og tendenser på centrale områder for centerets aktiviteter i 2016.

Sagsfremstilling

I 2016 blev der udarbejdet en årsrapport for Center for Børn og Forebyggelse, som beskrev centerets aktiviteter, udvikling og tendenser på en række områder samt udgifter på en række af områderne.

I nøgletalsrapporten for 2016 for Center for Børn og Forebyggelse er det valgt, at rapporten udelukkende har fokus på nøgletal for udvalgte områder, og rapporten fokuserer dermed på udviklingen i 2016 samt udviklingstendenser over flere år – typisk i perioden 2014 til 2016.

KL har i 2017 udgivet en nøgletalsrapport på udsatte-området for børn og unge for hele Danmark, hvor mange af de samme områder er beskrevet på landsplan. På flere af områderne kan nøgletalsrapporten for Center for Børn og Forebyggelse ses som en uddybning og præcisering af nogle af de tendenser, som også kan findes her. Det bemærkes, at KL-rapporten ikke har tal for 2016, men fortrinsvis bruger tal for 2014 og 2015. 

Indstilling

Børne- og Undervisningsudvalget tager Nøgletalsrapport 2016 for Center for Børn og Forebyggelse til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

69. Retningslinjer for henvisning af unge med handicap til specialundervisning på efterskoler

Resume

Sagen omhandler udvidet brug af efterskoler som specialundervisningstilbud i 9., 10. og 11. klasse (10., 11. og 12. skoleår).

Sagsfremstilling

Børne- og Undervisningsudvalget besluttede i januar 2015 at åbne muligheden for brug af efterskoler til elever, som var i målgruppen for STU (Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse).  

Der har generelt været gode og positive erfaringer med ordningen for de unge, hvor muligheden har været benyttet. Det vurderes, at muligheden også kan være hensigtsmæssig for nogle af de unge, som er i risiko for at blive en del af målgruppen for STU, da efterskoleopholdet kan være med at til udvikle de unge socialt og fagligt. 

Det vurderes, at der vil være 4 - 6 unge om året i Ishøj og Vallensbæk, hvor denne løsning kan være relevant.

Lovgrundlag

Folkeskolelovens § 3, stk. 2, § 20, stk. 2 og § 22, stk. 1 (punkt 4).

Økonomi

Der vil generelt være en besparelse ved at benytte denne ordning. Der henvises til vedhæftede notat for uddybning.

Indstilling

Børne- og Undervisningsudvalget beslutter, at der arbejdes med udvidet brug af efterskoler som specialundervisningstilbud.

Beslutning

Tiltrådt.

Bilag

70. Orientering om Ankestyrelsens ankestatistik for 2016

Resume

Social- og Sundhedsudvalget og Børne- og Undervisningsudvalget orienteres om Ankestyrelsens ankestatistik for 2016 for Ishøj Kommune. Sagen forelægges endvidere for Social- og Sundhedsudvalget i Vallensbæk Kommune.

Sagsfremstilling

Ishøj Kommune har modtaget Ankestyrelsens ankestatistik for 2016 omhandlende alle sager på social- og beskæftigelsesområdet, herunder også børneområdet. Statistikken vedrører således Center for Børn og Forebyggelse, Center for Socialservice, Stabsenhed Borgerservice samt Center for Ældre og Rehabilitering.

Statistikken omfatter tillige borgere fra Vallensbæk Kommune inden for det specialiserede socialområde for børn og voksne idet Ishøj Kommune, som følge af det forpligtende samarbejde, varetager området på vegne af Vallensbæk Kommune. Statistikken er alene opgjort i forhold til den kommune, der har truffet afgørelse i sagerne, og der skelnes derfor ikke imellem, om klagesagerne er indbragt af en borger fra Ishøj eller fra Vallensbæk Kommune.  

I hele 2016 har Ankestyrelsen afgjort 144 klagesager over Ishøj Kommunes afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet. I tabel 1 nedenfor ses, hvordan disse klager er fordelt på lovområder, samt om Ankestyrelsen har stadfæstet, ændret, hjemvist eller afvist klagen.  

TABEL 1: ANKESTYRELSENS BEHANDLING AF ISHØJ KOMMUNES KLAGESAGER PÅ SOCIAL- OG BESKÆFTIGELSESOMRÅDET FOR 2016

 

Aktivlov

Pensionslove

Retssikkerhedslov

Sygedagpengelov

Servicelov

Øvrige

I alt

Stadfæstelser

22

3

0

2

47

1

75

Ændringer

12

0

1

0

9

0

22

Hjemvisninger

7

1

0

4

23

0

35

Afvisninger

4

2

0

0

5

1

12

I alt

45

6

1

6

84

2

144


De ændrede og hjemviste sager inden for aktivloven vedrører særligt enkeltydelser efter § 82 samt fradrag for indtægter. Inden for sygedagpengeloven vedrører samtlige fire hjemvisninger, sygedagpenge for selvstændige. Tre af de fire sager vedrører den samme borger. På børneområdet i serviceloven er det særligt i forhold til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste, at Ankestyrelsen har ændret eller hjemvist kommunens afgørelser. Merudgifter på voksenområdet inden for samme lovområde har ligeledes medført hjemvisninger. Se bilag 1 for oversigt over fordelingen af afgørelser.  

I tabel 2 ses omgørelsesprocenten i 2016 i Ishøj Kommune og hele landet fordelt på lovområder. Omgørelsesprocenten er andelen af sager, der enten ændres eller hjemvises i procent af alle realitetsbehandlede klager, eksklusiv de afviste/bortfaldne sager.

TABEL 2: OVERSIGT OVER OMGØRELSESPROCENTEN I 2016 I ISHØJ OG HELE LANDET  FORDELT PÅ LOVOMRÅDER

 

Aktivlov

Pensionslove

Retssikkerhedslov

Sygedagpengelov

Servicelov

Øvrige

I alt

Ishøj

46

25

100

67

41

-

43

Hele landet

36

15

44

14

37

26

29

I tabel 3 ses udviklingen i omgørelsesprocenten for årene 2014 - 2016 for Ishøj Kommune og for hele landet. I 2016 ligger Ishøj Kommunes omgørelsesprocent lidt højere end de foregående to år og 14 procent højere end på landsplan.

Hvorfor omgørelsesprocenten i Ishøj Kommune ligger højt, kan begrundes i, at der er relativt få klager over kommunens afgørelser. Såfremt disse klager bliver hjemvist eller ændret af Ankestyrelsen, fylder de i statistikken.

TABEL 3: OVERSIGT OVER OMGØRELSESPROCENTEN I 2016 I ISHØJ OG HELE LANDET  2014 - 2016

 

Hele landet

Ishøj

Forskel mellem Ishøj og hele landet

2016

29

43

14

2015

27

38

11

2014

26

39

13


Kvalitetsudvikling på området
Ved forelæggelsen af Ankestyrelsens ankestatistik for 1. halvår 2016 på Social- og Sundhedsudvalgets møde den 10.10.2016 fremgik det, at i forbindelse med orientering om ankestatistik 2016, ville de overordnede forklaringer på hjemviste sager, fordelt på lovområder, blive afdækket og de konkrete kvalitetsudviklingstiltag uddybet. Se bilag 2 for en samlet beskrivelse af tiltag, samt bilag 3, 4 og 5 for de enkelte centres begrundelser og kvalitetstiltag.

Fælles for alle centre er, at der fortsat vil være et vedholdende fokus på tiltag, der kan nedbringe antallet af ændringer og hjemvisninger fra Ankestyrelsen. Det forventes således, at omgørelsesprocenten vil blive reduceret i 2017.

Vedhæftet er bilag 1, 2, 3, 4 og 5.

Lovgrundlag

Retssikkerhedslovens kap. 11 om koordinering af praksis, jf. §§ 76-79a

Indstilling

Børne- og Undervisningsudvalget tager Ankestyrelsens ankestatistik for 2016 til efterretning og sender sagen til orientering i Vallensbæk Kommune, da Ishøj Kommune er udførende på flere af de nævnte fagområder. 

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

71. Årsrapport for Produktionsskolen Møllen 2016

Resume

Årsrapport for Produktionsskolen Møllen fremlægges.

Sagsfremstilling

Bestyrelsen og forstanderen for Produktionsskolen Møllen har den 21. april 2017 godkendt årsrapporten for Produktionsskolen Møllen for perioden 1. januar - 31. december 2016.

Af ledelsens påtegning og bestyrelsens tro og love erklæring fremgår det, at årsregnskabet giver et retvisende billede af skolens aktiviteter, aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2016 samt af skolens aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret. Det fremgår endvidere, at ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i skolens aktiviteter og økonomiske forhold, årets resultat og skolens finansielle stilling.

Årsrapporten for Produktionsskolen Møllen 2016 er vedhæftet dagsordenen.

Lovgrundlag

Årsrapporten aflægges efter bekendtgørelse nr. 1490 af den 16. december 2003 om regnskab for folkehøjskoler, husholdningsskoler og håndsarbejdsskoler, private skoler for gymnasiale uddannelser mv. og produktionsskoler.  

Indstilling

Børne- og Undervisningsudvalget tager Årsrapport for Produktionsskolen Møllen 2016 til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

72. Orientering om klagesager til det politiske niveau på Børne- og Undervisningsudvalgets område

Sagsfremstilling

På mødet gives en mundtlig orientering om verserende klagesager til det politiske niveau på Børne- og Undervisningsudvalgets område.

Indstilling

Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Der var ingen sager til orientering.

Tillægssager

73. Rammeforsøg om mere fleksible muligheder for tilrettelæggelse af skoledagen

Resume

På mødet i Børne- og Undervisningsudvalget den 18. april 2017 blev udvalget orienteret om, at Undervisningsministeriet har udsendt et brev til kommunerne med udmelding af rammeforsøg om mere fleksible muligheder for tilrettelæggelse af skoledagen med fravigelse af folkeskolelovens §§ 14b og 16a . I forlængelse af debatten på mødet er skolerne blevet opforderet til at søge deltagelse i rammeforsøget.

 

Sagsfremstilling

Der er modtaget positive tilkendegivelser fra Gildbroskolen og Vibeholmskolen, som ønsker at deltage i rammeforsøget. På Gildbroskolen omhandler ansøgningen udskolingen, og på Vibeholmskolen omhandler ansøgningen 7. årgang. Skolene er ved at udarbejde de sidste detaljer i ansøgningerne, som skal være Undervisningsministeriet - Styrelsen for Undervisning og Kvalitet i hænde senest tirsdag den 16. maj.

 

Brevet fra ministeriet vedr. rammeforsøget er vedhæftet dagsordenen sammen med tilhørende bilag. Ansøgningerne fra Gildbroskolen og Vibeholmskolen uddeles på mødet.

Lovgrundlag

Folkeskolelovens §§ 14b og 16a.

Indstilling

Børne- og Undervisningsudvalget godkender ansøgningerne fra Gildbroskolen og Vibeholmskolen om deltagelse i rammeforsøget om fleksible muligheder for tilrettelæggelse af skoledagen.

Bilag

Kontakt

Ishøj Kommune

Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

ishojkommune@ishoj.dk

Tlf. 43577575

Senest opdateret 16. maj 2017