Hvad kan vi hjælpe med?

Referat for Børne- og Undervisningsudvalgets møde onsdag 11. december 2013 kl. 16.30

Sagspunkter der blev behandlet på mødet

121. Meddelelser fra formanden

Sagsfremstilling

Erindringsliste af 1. december 2013 fremlægges.

Indstilling

orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

122. Meddelelser fra administrationen

Sagsfremstilling

  • Centerchef i Center for PPR Annita Kjærulf Baggesen har opsagt sin stilling pr. 28. februar 2014, da hun ønsker at gå på pension. 

 

  • Statusnotat vedr. projektet "Brug for alle unge", som er forankret i Helhedsplanen i Vejleåparken, er vedhæftet dagsordenen til orientering.

 

  • Statusnotat vedr. lokale praktikpladsprojekter er vedhæftet dagsordenen til orientering.

 

  • Status på folkeskolereformen, herunder status på: Tilstedeværelse, Understøttende undervisning, Flere faggrupper fælles mål og Fra undervisning til læring.

 

  • Strandgårdskolen har ansøgt Undervisningsministeriet om midler til et projekt under titlen "Skills i hverdagen, et udeskoleprojekt i virkeligheden". Ansøgningen er vedhæftet dagsordenen til orientering.

Forslag til beslutning:

Indstilling

orienteringen til efterretning

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

123. Driftsoverenskomst med CPH WEST om drift af 10. klasse i skoleåret 2014/2015

Sagsfremstilling

Ishøj Kommune har indgået driftsoverenskomst med CPH WEST for drift af 10. klasse. Driftsoverenskomsten gælder for perioden 1. august 2014 - 31. juni 2015.

10. klassetilbuddet på CPH WEST får navnet CPH10 og skal ses som en indgang til ungdomsuddannelserne.

Driftsoverenskomsten erstatter den nuværnede overenskomst, der gælder for skoleåret 2013/2014.

Ishøj Kommune udbyder fortsat 10. klassetilbud på Gildbroskolen.

Forslag til beslutning:

Indstilling

orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

124. Skolebestyrelsesvalg 2014

Sagsfremstilling

I maj 2014 skal der gennemføres valg til skolebestyrelser, og de nye bestyrelser tiltræder den 1. august 2014. Valget skal gennemføres på Ishøj Skole, Vibeholmskolen, Gildbroskolen, Strandgårdskolen, Skolen på Ishøjgård, Vejlebroskolen og Kirkebækskolen, jf. styrelsesvedtægten for Ishøj Kommunes skolevæsen. I den forbindelse skal regler for valgret, kandidatopstilling og afstemning offentliggøres på Ishøj Kommunes hjemmeside, og der skal forud for valget afholdes et valgmøde på hver skole. Leder af det administrative team i CBU Mads-Peter Klink Engelhardt udpeges som central koordinator for skolebestyrelsesvalget.
 
I forslaget til ny Folkeskolelov indgår ændringer af nogle af reglerne for valget, skolebestyrelsernes sammensætning, samt skolebestyrelsens beføjelser. Blandt andet indeholder lovforslaget følgende ændringer:

  • Byrådet træffer, efter indhentet udtalelse fra de berørte skolebestyrelser, beslutning om skolebestyrelsens sammensætning.

  • Byrådet kan beslutte, at op til to pladser i skolebestyrelsen skal tildeles repræsentanter fra det lokale erhvervsliv, lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner eller lokale foreninger.

  • Byrådet fastsætter, efter godkendelse af de berørte skolebestyrelser, regler om valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelsen.

De foreslåede ændringer fremgår af vedhæftede notat. Loven forventes vedtaget i januar 2014 og det forventes, at der kort tid efter udsendes ændret bekendtgørelse om valg til skolebestyrelser.

Forslag til beslutning:

Indstilling

Børne- og Undervisningsudvalget beslutter, at sende nedenstående punkter til udtalelse i skolebestyrelserne i januar 2014:

  • Valg til skolebestyrelser i 2014 gennemføres i henhold til de gældende regler i styrelsesvedtægten for Ishøj Kommunes skolevæsen.

  • Skolebestyrelsens sammensætning, herunder antallet af forældrerepræsentanter, følger de gældende regler i styrelsesvedtægt for Ishøj Kommunes skolevæsen.

  • Skolebestyrelsen kan udpege repræsentanter fra det lokale erhvervsliv, lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner eller lokale foreninger.

 

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

125. Fremtidens dagtilbud

Sagsfremstilling

Social-, Børne- og Integrationsministeriet har indgået en aftale med et konsortium om at gennemføre et forsøgs- og forskningsprogram over tre år (2014 – 2016). Der er afsat 25 mio. kr. til programmet. Uddybende informationsmateriale om udviklingsprogrammet "Fremtidens dagtilbud" er vedhæftet dagsordenen.
Formålet er, at understøtte børns læring og udvikling gennem en målrettet og systematisk pædagogisk didaktik og et systematisk forældresamarbejde, hvor ledelsen er drivkraft. Udviklingsprogrammet skal skabe ny viden om, hvordan vi bedst muligt styrker børns trivsel, livsduelighed og læring i dagtilbuddene for at nå målet om, alle børn skal trives og lære så meget, de kan.
Udviklingsprogrammet består af seks fokusområder:

  • Målrettet og videnbaseret praksis

  • Pædagogisk didaktik 

  • Forældreinvolvering

  • Kompetenceudvikling

  • Ledelse

  • IT og digitale processer

Som en del af udviklingsprogrammet indgås der kontrakter med ca. 20 kommuner. Hovedparten af kommunerne skal være forsøgskommuner, mens en mindre del af kommunerne skal være kontrolgruppe for forsøgene. I kommuner, som indgår i projektet, skal der udvælges 12 dagtilbud til at deltage i projektet. Deltagere i udviklingsprojektet forpligter sig til at bidrage til dokumentationen af udviklingsprogrammets implementering og resultater.

Det indebærer bl.a. gennemførsel af centralt fastlagte mål, metoder og registreringer, videoobservationer af praksis, deltagelse i netværksgrupper, deltagelse i interview og fokusgrupper samt deltagelse i kompetenceudvikling. 

Udover dagtilbuddenes deltagelse forventes det, at børnehaveklasselederne på skolerne foretager opfølgende målinger af børnenes sproglige og kognitive kompetencer og trivsel som i projektperioden begynder i børnehaveklasse. Desuden skal forældrene, som en del af programmet, gennemføre en parallel læringsindsats i hjemmet.
Ved at deltage i projektet bidrager dagtilbuddene til at forbedre kvaliteten i de danske dagtilbud, og det pædagogiske personale i dagtilbuddene får konkrete redskaber til at styrke arbejdet med børnenes trivsel og læring. Flere redskaber er digitale, og involverede dagtilbud og dagplejegrupper vil i perioden bl.a. få stillet gratis tablets og aps til rådighed. Derudover vil de enkelte pædagoger, dagplejere, dagtilbudsledere og pædagogiske konsulenter få adgang til gratis kompetenceudvikling.
 
Ønsker Ishøj Kommune at deltage i udviklingsprogrammet, skal der gives forpligtigende interessetilkendegivelse senest den 9. januar 2014.

Økonomi

Budgetmæssigt er det udgiftsneutralt for kommunen at deltage i projektet. Det forventes dog, at såvel deltagende dagtilbud som administrationen lægger en del arbejdstimer i projektet. Som en del af projektet er der udarbejdet et tidsestimat som er vedhæftet dagsordenen.

Forslag til beslutning:

Indstilling

Børne- og Undervisningsudvalget drøfter og beslutter....

Beslutning

Børne- og Undervisningsudvalget besluttede, at det afslåes at deltage i tilbuddet pga. resourceforbruget.

Bilag

126. Ny ressourcemodel for folkeskolerne - forslag til administrativ høring

Resume

I løbet af de seneste år er der sket mange betydningsfulde forandringer på skoleområdet. Det gælder både forandringer, som er besluttet på landsplan og forandringer, som er besluttet lokalt i Ishøj Kommune. De seneste væsentlige ændringer er folkeskolereformen og de nye arbejdstidsregler for lærerne. Alle disse ændringer har indvirkning på den måde skolerne får tildelt ressourcer. På den baggrund er administrationen i gang med at udarbejde forslag til en ny ressourcefordelingsmodel.

Sagsfremstilling

Forslaget til ny ressourcemodel forventes at være klar inden årets udgang, og administrationen foreslår, at den nye ressourcemodel sendes i administrativ høring med henblik på, at forslaget og høringssvarene behandles på Børne- og Undervisningsudvalgets møde senest i marts 2014.
Forslaget til ny ressourcefordelingsmodel gælder for de fem almindelige folkeskolers 0. – 10. normalklasser, specialklasserne på Gildbroskolen samt modtageklasserne på Gildbroskolen og Strandgårdskolen. Gruppeordningen på Strandgårdskolen, Skolen på Ishøjgård og Kirkebækskolen er ikke en del af ressourcefordelingsmodellen.
Afsættet for ressourcefordelingsmodellen er, at den bliver så gennemsigtig, enkel og objektiv som muligt. Det er hensigten, at skolelederne i en og samme model kan skabe sig et godt overblik over de undervisningsrelaterede ressourcer, som bliver tildelt skolerne.
Ressourcefordelingsmodellen er resultatet af et projekt, som er gennemført i løbet af efteråret 2013. Centralt i projektet har været en referencegruppe bestående af de fem skoleledere, som er omfattet af ressourcemodellen.
Modellen er opdelt i ressourcetildeling til fem overordnede elementer:  

  • Løn - undervisning

  • Løn - skolelederens pulje

  • Løn - puljer

  • Løn - aldersreduktion

  • Øvrige udgifter

Af figuren nedenfor fremgår hvor stor en procentdel de enkelte elementer udgør af den samlede ressourcemodel. Figuren er et eksempel på fordeling af elementer i ressourcemodellen beregnet med udgangspunkt i foreløbigt anslået elev- og klassetal for skoleåret 2014/2015.
 
[image] 

Økonomi

Den samlede økonomi i ressourcemodellen består af følgende:

  • Det afsatte budget for de fem skoler for skoleåret 2014/2015.  

  • Overflytning af midler fra sfo-budgetterne til skolernes budgetter.

  • Bloktilskud fra staten til folkeskolereformen på godt 1,5 mio. kr. om året.

Forslag til beslutning:

Indstilling

forslaget til ny ressourcemodel sendes i administrativ høring i skolebestyrelserne i januar/februar måned 2014.

Beslutning

Tiltrådt.

127. Undervisningsassistenter i folkeskolen

Resume

I forbindelse med budgetaftalen for 2012 er det besluttet, at "Center for Børne og Undervisning afklarer, om der fremover skal anvendes undervisningsassistenter i skolerne, dog tidligst fra skoleåret 2013/2014."

Ishøj Byråd besluttede den 4. december 2012, at alle skoler gennefører pilotprojekter med undervisningsassistenter fra skoleåret 2013/2014.

Beskivelse af pilotprojekterne blev fremlagt på Børne- og Undervisnigsudvalgsmødet den 19. august 2013.

Sagsfremstilling

Skolerne har udarbejdet statusnotater pr. december 2013, der beskriver, hvordan pilotprojekterne med undervisningsassistenter i folkeskolen forløber.

Statusnotaterne er vedhæftet dagsordenen.

Forslag til beslutning:

Indstilling

orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

128. Pladssituationen på dagtilbudsområdet

Sagsfremstilling

Orientering om ventelistesituationen på dagtilbudsområdet.

Venteliste pr. 1. november 2013 er vedhæftet dagsordenen.

Forslag til beslutning:

Indstilling

orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

129. Orientering om klagesager til det politiske niveau på Børne- og Undervisningsudvalgets område

Sagsfremstilling

Der er ingen verserende klagesager til det politiske niveau på Børne- og Undervisningsudvalgets område.

Forslag til beslutning:

Indstilling

orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Kontakt

Ishøj Kommune

Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

ishojkommune@ishoj.dk

Tlf. 43577575

Senest opdateret 13. maj 2015