Hvad kan vi hjælpe med?

Borgerrådgiver: Jeg hjælper borgerne og kommunen med at tale bedre sammen

Borgerrådgiver Inge Mellemgaard er kommet godt fra start i Ishøj. 93 sager er det blevet til efter de første seks måneder, og hun oplever, at både borgere og forvaltning har taget positivt imod hende

Ishøj-borgere, der føler sig klemt i systemet, har siden november 2016 haft muligheden for at henvende sig til borgerrådgiver Inge Mellemgaard.

Hun yder bl.a. hurtig hjælp i øjenhøjde til borgere, som ikke ved, hvor de skal henvende sig, hvis de har fået en afgørelse, de ikke kan forstå, eller hvis samarbejdet mellem borgerne og forvaltningen er gået i hårdknude.

Midtvejsstatus

I en midtvejsstatus som Inge Mellemgaard for nylig har fremlagt for Ishøj Byråd, fremgår det, at hun har oprettet 93 sager i løbet af de første seks måneder. Heraf er 68 klagesager.

"Det er ikke altid lige let for borgerne at finde rundt i systemet, og især det at klage over en afgørelse kan være svært og uoverskueligt. Her er det meget lettere og tilgængeligt at komme forbi mig, fordi jeg som borgerrådgiver kan hjælpe med, hvad og hvordan de skal formulere en klage. Den hjælp har borgerne taget godt imod," fortæller Inge Mellemgaard og tilføjer:

"Kommunens forskellige afdelinger har også taget godt imod borgerrådgiverfunktionen og svarer hurtigt på mine forespørgsler. På den måde er det lettere for mig at bygge bro og bidrage til et godt samarbejde mellem borgeren og kommunens medarbejdere."

Det skal vi gøre bedre

Med 93 sager har Ishøj Kommune nogenlunde samme antal sager som Hvidovre (91), selvom Ishøj kun er halv så stor. Og dét kommer bag på borgmester Ole Bjørstorp.

"Det er mere, end jeg egentlig troede. Det må jeg indrømme. Det bekræfter os i, at det var en god beslutning at ansætte en borgerrådgiver. Hun fungerer jo som byrådets tillidsmand og kan pege på, hvor der er områder, som ikke bliver løst godt nok. Hos os er det specielt familiesager, der er problemer med. Det skal vi gøre bedre og finde en løsning på," slår Ole Bjørstorp fast.

Ligesom borgmesteren håber Inge Mellemgaard på, at klager kan bruges til at blive bedre.

"Kommunens medarbejdere gør deres bedste for at give borgerne en god sagsbehandling og en god service. Men misforståelse, for lange svartider og skæv kommunikation kan resultere i mistillid og dårligt samarbejde. Derfor kan klager bruges som værktøj til fortsat at udvikle borgerservice og sagsbehandling, fordi de giver os et spejl på, hvordan andre folk oplever os, og hvad vi må arbejde på at gøre bedre," siger Inge Mellemgaard.

Udover klagesager hjælper Inge Mellemgaard også borgerne med vejledning om regler eller at finde vej i det offentlige system, også i forhold til jobcenteret, Udbetaling Danmark, sygehuse mv.

Du kan finde midtvejsstatus fra borgerrådgiver Inge Mellemgaard på ishoj.dk/borgerrådgiver

Sådan kontakter du borgerrådgiver Inge Mellemgaard

  • Mød op på Ishøj Bibliotek onsdag kl. 16-18 til åben rådgivning uden tidsbestilling. 
     
  • Ring til Inge Mellemgaard på tlf. 61 91 68 00:

Mandag-onsdag kl. 10-14

Torsdag kl. 13-16.30

Fredag kl. 10-13

Læg gerne en besked udenfor telefontiden med dit navn og kontaktoplysninger. Så vil Inge vende tilbage til dig hurtigst muligt. 

Kontakt

Ishøj Kommune

Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

ishojkommune@ishoj.dk

Tlf. 43577575



Skriv via Digital Post (e-Boks), hvis du sender os personlige oplysninger eller dokumenter.

Skriv til Ishøj Kommunes hovedadresse via Digital Post (e-Boks)

Telefontider

Ishøj Rådhus

Mandag-onsdag kl. 9-15
Torsdag kl. 12-17
Fredag kl. 9-13

Hovednummer: 43 57 75 75

Borgerservice

Mandag-onsdag kl. 9-15
Torsdag kl. 12-17
Fredag kl. 9-13

Tlf. 43 57 75 75

Åbningstider

​Ishøj Rådhus

Mandag-onsdag kl. 10-14
Torsdag kl. 10-14 og kl. 15.00-16.30
Fredag kl. 10-13

Ishøj Rådhus
Store Torv 20
2635 Ishøj

Borgerservice

Mandag-onsdag kl. 10-14
Torsdag kl. 10-14 og kl.15.00-17.30
Fredag kl. 10-13.

Borgerservice
Nørregade 7
2635 Ishøj

Senest opdateret 15. september 2017