Hvad kan vi hjælpe med?

Borgerne skal finde navnet på Ishøjs nye skov

Om godt en måned bliver de første træer plantet i Ishøjs nye skov. Borgerne kan byde ind med et navn på Facebook og vinde en spændende præmie.

100.000.

Så mange nye træer vil Ishøj få, når kommunens helt nye skovområde ved Ishøj Landsby er plantet færdig.

Indvielsen af byens nye attraktion vil ske den 7. maj, hvor alle kommunens børn og voksne er velkomne til at deltage i festligheden.

"Skovområdet bliver på 35 hektar, hvoraf 25 hektarer vil være tilplantet. Det svarer til omkring 49 fodboldbaner. Så det bliver altså en ret stor skov", siger Nicolai Reinhold Christensen, der er natur- og landskabsforvalter hos kommunens Park-, Vej- og Miljøcenter.

Seks skove i én

På nuværende tidspunkt er stierne allerede anlagt, så borgerne kan gå ture i området og få indtryk af, hvordan Ishøjs skov kommer til at se ud, når alle trærødderne har fået fat i sommeren 2018.

"Vores nye skov vil være opdelt i seks forskellige skovmiljøer, som får hvert deres udtryk. De vil blive beplantet med forskellige træer og vegetationer, som kommer til deres ret på forskellige tidspunkter af året. På den måde vil de besøgende få en god naturoplevelse året rundt", siger Nicolai Reinhold Christensen.

De forskellige stovtyper vil være forbundet med et fem kilometer langt stisystem, så de besøgende kan vandre rundt iblandt dem. Her kan de blandt andet gøre stop en frugtlund med bærbuske og omkring 80 frugttræer, som borgerne frit kan benytte sig af.

Giv vores skov et navn

Før den nye skov kan blive indviet, skal den dog have et navn. Og det skal borgerne i Ishøj hjælpe med.

I perioden 10.-23. april kan alle gå ind på Ishøj Kommunes side på Facebook og komme med forslag til, hvad skoven skal hedde.

"Alle forslag er velkomne, og man må meget gerne være opfindsom. Men jeg synes personlig, at det kunne være dejligt, hvis navnet afspejlede skovens lokale tilknytning, dens unikke sammensætning eller de gode oplevelser, som den giver" siger Nicolai Reinhold Christensen.

Byrådet vælger vinderen

Blandt de indkomne forslag vil kommunen udvælge en vinder, hvis forslag vil blive præsenteret for byrådet. Her vil lokalpolitikerne vælge det endelige navn til vores nye skov.

Vinderen af navngivningskonkurrencen vil blive offentliggjort ved indvielsen af skoven den 7. maj.

Her vil borgmester Ole Bjørstorp overrække præmien til den heldige vinder, som vil få sit helt eget frugttræ. Vinderen bestemmer selv, om træet skal have en plads i den nye skov eller plantes hjemme i haven.

Indvielsen vil foregå fra kl. 10 til 14 og finde sted ved den nye frugtlund, hvorfra de besøgende i dagens anledning kan få guidede ture rundt i området.

Kontakt

Ishøj Kommune

Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

ishojkommune@ishoj.dk

Tlf. 43577575



Skriv via Digital Post (e-Boks), hvis du sender os personlige oplysninger eller dokumenter.

Skriv til Ishøj Kommunes hovedadresse via Digital Post (e-Boks)

Telefontider

Ishøj Rådhus

Mandag-onsdag kl. 9-15
Torsdag kl. 12-17
Fredag kl. 9-13

Hovednummer: 43 57 75 75

Borgerservice

Mandag-onsdag kl. 9-15
Torsdag kl. 12-17
Fredag kl. 9-13

Tlf. 43 57 75 75

Åbningstider

​Ishøj Rådhus

Mandag-onsdag kl. 10-14
Torsdag kl. 10-14 og kl. 15.00-16.30
Fredag kl. 10-13

Ishøj Rådhus
Store Torv 20
2635 Ishøj

Borgerservice

Mandag-onsdag kl. 10-14
Torsdag kl. 10-14 og kl.15.00-17.30
Fredag kl. 10-13.

Borgerservice
Nørregade 7
2635 Ishøj

Senest opdateret 13. juli 2017