Hvad kan vi hjælpe med?

Børn fra Ishøj vinder landsdækkende læsekonkurrence

Den nationale læsekonkurrence 'Sommerbogen' er blevet vundet af 5.B fra Gildbroskolen. Blandt alle landets 5. og 6. klasser har eleverne læst flest bøger i sommerferien

5.B fra Gildbroskolen i Ishøj har vundet den landsdækkende læsekonkurrence 'Sommerbogen'.

Bag konkurrencen står bibliotekernes fælles hjemmeside for børn, biblo.dk, og 5. B har kæmpet med andre 5. og 6. klasser fra hele Danmark om at læse og anmelde flest mulige bøger i sommerferien. 

Børnene fra Ishøj nåede igennem hele 715 bøger, hvilket svarer til, at hver elev har læst næsten ni bøger i sommerferien.

Ishøj-børn er blandt de mest læsende

De 715 bøger er væsentlig flere end sidste år, hvor Ishøj-børnene skrev 518 boganmeldelser. 

Den imponerende stigning betyder, at Ishøjs børn nu er samlet placeret på en 5. plads over de mest læsende børn i hele landet - kun overhalet af bl.a. meget store kommuner som København og Roskilde, hvor mange flere børn deltog i læsekonkurrencen.

"Det er utrolig positivt, især fordi den nye undersøgelse om børns læsevaner 'Børns læsning 2017', viser, at danske børn generelt læser mindre i fritiden end for syv år siden, og at især pigerne bruger mere tid på internettet og de sociale medier," fortæller  Heidi Knudsen Rostholm, biblioteksfaglig leder på Ishøj Bibliotek.

Udviklingen må ikke gå i stå

"Succesen skyldes selvfølgelig alle de læseglade børn, men også det tætte og målrettede samarbejde mellem Ishøj Bibliotek og lærerne på skolerne," forklarer Anne Cauchi, bibliotekar på Ishøj Bibliotek.

Mange klasser havde inden sommerferien været på biblioteket for at blive inspireret til at læse, lære om børnebibliotekernes nye hjemmeside, biblo.dk, og låne en masse bøger.

Efter ferien tog klasserne turen tilbage til biblioteket, så de børn der havde anmeldt mindst tre bøger, kunne få en boggave af biblioteket.

"Formålet med Sommerbogen er at få børnene til at læse så meget som muligt i sommerferien, så de ikke oplever, at deres læseudvikling går i stå. Det kan nemlig være svært at komme tilbage i den gode læserytme, hvis man holder flere måneders pause med læsningen," fortæller pædagogisk konsulent fra Ishøj Bibliotek, Rikke Myhlendorph.

Vinderne får fint besøg og bio-tur

Som præmie for deres store læseindsats bliver 5.B belønnet med et besøg af forfatteren Gunvor Reynberg, der bl.a. har skrevet den populære 'Pelle Pophår og Panodilpigen'.

Samtidig med den landsdækkende konkurrence løb 5. B. fra Gildbroskolen også afsted med sejren i Ishøj Biblioteks egen lokale læsekonkurrence. Klassen har derfor også vundet en biograftur med popcorn og sodavand til Ishøj Kultur Café.

Kontakt

Ishøj Kommune

Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

ishojkommune@ishoj.dk

Tlf. 43577575



Skriv via Digital Post (e-Boks), hvis du sender os personlige oplysninger eller dokumenter.

Skriv til Ishøj Kommunes hovedadresse via Digital Post (e-Boks)

Telefontider

Ishøj Rådhus

Mandag-onsdag kl. 9-15
Torsdag kl. 12-17
Fredag kl. 9-13

Hovednummer: 43 57 75 75

Borgerservice

Mandag-onsdag kl. 9-15
Torsdag kl. 12-17
Fredag kl. 9-13

Tlf. 43 57 75 75

Åbningstider

​Ishøj Rådhus

Mandag-onsdag kl. 10-14
Torsdag kl. 10-14 og kl. 15.00-16.30
Fredag kl. 10-13

Ishøj Rådhus
Store Torv 20
2635 Ishøj

Borgerservice

Mandag-onsdag kl. 10-14
Torsdag kl. 10-14 og kl.15.00-17.30
Fredag kl. 10-13.

Borgerservice
Nørregade 7
2635 Ishøj

Senest opdateret 27. september 2017