Hvad kan vi hjælpe med?

Bestanden af skarve bliver reguleret ved St. Vejleå

Jægere vil regulere bestanden af skarve ved St. Vejleå for at beskytte områdets aborrer

I løbet af december vil antallet af skarve blive reguleret omkring det nedre stykke af St. Vejleå ved Strandparken.

Reguleringen vil ske for at beskytte områdets aborrebestand, som ifølge Københavns Universitet er genetisk unik. 

Tidligere har store flokke af skarv i vintermånederne ædt store mængder fisk ved særligt sårbare steder i den nedre del af St. Vejleå. 

Målet med reguleringen er ikke at få skarven væk, men at reducere problemets omfang i området.

Naturstyrelsen har givet tilladelse til reguleringen, som vil blive foretaget i morgentimerne af jægere med gyldigt jagttegn. Jægerne vil være bevæbnet med haglgevær og ledsaget af hunde. 

Hvad er en skarv?

  • Skarver er mellemstore til store (45-100 cm), dykkende og fiskeædende fugle, udbredt ved kyster og ferskvand i det meste af verden.
  • Dragten er oftest overvejende sort med metalglans.
  • Skarver fisker som regel alene, men kan optræde i store flokke ved fiskestimer, og i nogle tilfælde samarbejder fuglene eller koordinerer i det mindste deres aktivitet.
  • Skarver yngler kolonivis i træer eller på klippekyster, hvor de bygger reden af grene, tang og andet.
  • Som fiskeæder har den været bekæmpet hårdnakket i lang tid, og den oprindelige bestand forsvandt ca. 1870.
  • Også efter genetableringen i 1938 har den flere gange været på randen af udryddelse, og først efter en delvis fredning i 1971 og totalfredning i 1980 kunne bestanden ekspandere.
  • Omkring 2000 nåede den tilsyneladende et mætningspunkt, og samtidig har man tilladt en kontrolleret bekæmpelse i visse kolonier.

Kilde: denstoredanske.dk

Kontakt

Ishøj Kommune

Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

ishojkommune@ishoj.dk

Tlf. 43577575



Skriv via Digital Post (e-Boks), hvis du sender os personlige oplysninger eller dokumenter.

Skriv til Ishøj Kommunes hovedadresse via Digital Post (e-Boks)

Telefontider

Ishøj Rådhus

Mandag-onsdag kl. 9-15
Torsdag kl. 12-17
Fredag kl. 9-13

Hovednummer: 43 57 75 75

Borgerservice

Mandag-onsdag kl. 9-15
Torsdag kl. 12-17
Fredag kl. 9-13

Tlf. 43 57 75 75

Åbningstider

​Ishøj Rådhus

Mandag-onsdag kl. 10-14
Torsdag kl. 9-17
Fredag kl. 10-13

Ishøj Rådhus
Store Torv 20
2635 Ishøj

Borgerservice

Mandag-onsdag kl. 10-14
Torsdag kl. 10-14 og kl.15.00-17.30
Fredag kl. 10-13.

Borgerservice
Nørregade 7
2635 Ishøj

Senest opdateret 3. december 2018