Hvad kan vi hjælpe med?

Beskyttede naturområder

Nogle naturområder skal beskyttes for at bevare deres særlige karakter

Selvbetjening

Ansøg om tilladelse til større anlæg på søterritoriet

Klageskema vedrørende miljøforhold

Klageskema vedrørende natur- og vandløbsforhold

Klag til Natur- og Miljøklagenævnet

Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal

Læs om beskyttede naturområder

Naturbeskyttelse

Naturbeskyttelsesloven skal beskytte landets natur og miljø. Loven indeholder bestemmelser om generel beskyttelse af forskellige naturtyper. Det betyder, at områderne ikke må ændres uden dispensation.

Det drejer sig blandt andet om:

  • søer på over 100 m2 og særligt udpegede vandløb
  • heder, moser, strandenge, strandsumpe, ferske enge og overdrev er beskyttet, når de enten alene, tilsammen eller i forbindelse med søer er større end 2.500 m2, eller hvis de har stor betydning for beskyttelsen af dyre- og plantelivet.

Du kan læse mere om beskyttede og fredede dyre- og plantearter, naturbeskyttelsesloven og beskyttede naturtyper på Naturstyrelsens og Styrelsen for Vand- og Naturforvaltnings hjemmesider. Desuden kan du se, hvilke kommuner, der har ansvar for beskyttelsen af særligt truede dyr og planter - ansvarsarter.

Natura 2000 - beskytter natur i Europa

EU arbejder med at stoppe forringelser af den biologiske mangfoldighed. Ét af de vigtigste midler til at opfylde denne målsætning er Natura 2000-direktiver. Habitat- og fuglebeskyttelsesområderne under Natura 2000 danner tilsammen et økologisk netværk af beskyttede naturområder gennem hele EU.

Danmarks naturkanon

Danmark har en naturkanon, som indeholder 216 særligt udvalgte danske:

  • planter
  • dyr
  • blomster
  • vejr- og himmelfænomener
  • sten
  • landskabsformer
  • naturtyper
  • m. m.

Danmarks Naturkanon skal:

  • udbrede kendskabet til den danske natur
  • bidrage til at give os alle flere naturoplevelser
  • understøtte den folkelige debat om naturen
  • bruges i undervisningen - bl.a. i folkeskolen

Danmarks naturkanon er blevet til efter en indledende fase med arrangementer over hele Danmark og knap 2.000 forslag til kanon-arter. Med udgangspunkt i dette har et naturkanonudvalg udpeget kanonen. Du kan læse mere om naturkanonen på Styrelsen for Vand- og Naturforvaltnings hjemmeside, hvor du også kan se den samlede liste.

Nationalparker

En dansk nationalpark omfatter nogle af Danmarks mest enestående og værdifulde naturområder og landskaber. Områder, som både betyder noget for os danskere, men som også har og vil få international opmærksomhed og betydning. Nationalparkerne skal tilsammen rumme de vigtigste danske naturtyper. Skove og vores åbne kulturlandskab med dyrkede marker, græsarealer og levende hegn vil også indgå sammen med landsbyer og mindre bysamfund.

En nationalpark kan omfatte både land, fjorde og arealer på havet. Fem områder i Danmark er blevet eller på vej til at blive nationalparker:

  • Nationalpark Thy - 2008
  • Nationalpark Mols Bjerge - 2009
  • Vadehavet - 2010
  • Skjoldungernes Land - 2015
  • Kongernes Nordsjælland - på vej

Du kan læse om nationalparkerne på hjemmesiden Danmarks nationalparker.

Beskyttelseslinjer

Beskyttelseslinjer beskytter forskellige landskabstyper. Der er en række regler for, hvor og hvad der må bygges i nærheden af beskyttede landskabstyper. De indebærer blandt andet, at der i nærheden af en række naturområder ikke må bygges eller ændres ved området. For alle bestemmelser gælder visse undtagelser.

Det er kommunen, som kan dispensere fra og skal holde øje med, at reglerne overholdes indenfor de fleste beskyttelseslinjer:

  • skovbyggelinje
  • fortidsmindebeskyttelseslinje
  • kirkebyggelinje
  • sø- og åbeskyttelseslinje

Sten– og jorddiger

Sten – og jorddiger er beskyttede gennem museumsloven og må derfor ikke ændres eller fjernes. Beskyttelsesordningen gælder for:

  • stendiger
  • offentligt ejede diger
  • diger på eller ved beskyttede naturtyper
  • diger angivet på 4 cm kort, dvs. diger, der fremgår på kortbladet for det pågældende område i Kort- og Matrikelstyrelsens kortværk Danmark 1:25.000 (4 cm kort) i den seneste reviderede udgave forud for 1. juli 1992.

Digerne har en generel beskyttelse i museumsloven og må ikke ændres. Der er dog mulighed for, at kommunen kan dispensere fra forbuddet i særlige tilfælde.

Du kan læse om beskyttede sten- og jorddiger på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside og i vejledningen.

Fortidsminder

Gravhøje, ruiner, jættestuer og andre fortidsminder er beskyttede af museumsloven og må ikke forandres eller ødelægges. Beskyttelsen gælder også, selv om der ikke er sat en fredningssten ved fortidsmindet. Det er ikke tilladt at bruge metaldetektor eller dyrke jorden på fortidsmindet og i en zone på to meter uden om.

Skibsvrag, der er ældre end 200 år, og fortidsminder på havbunden er også beskyttede. Hvis du finder sådanne, skal du indberette det til Kulturarvsstyrelsen, der er den centrale myndighed for beskyttelse af fortidsminder. Styrelsen kan desuden oplyse, hvilke fortidsminder der er på en ejendom. Kommunerne fører tilsyn med fortidsminderne og sørger for, at de ikke ødelægges af bevoksning.

Kyster og klitfredede arealer

Klitfredede arealer findes især ved Jyllands kyster. Grænserne for de fredede arealer er afmærket på stedet. Der må ikke ændres på klitfredede arealer, og det er ikke tilladt at opføre nybebyggelse eller andre faste anlæg i klitterne. Du må heller ikke ændre anvendelsen af eksisterende bebyggelse. Desuden skal bevoksningen på klitterne beskyttes.

Det er Kystdirektoratet, der tager sig af kyst- og klitbeskyttelsen. Der bliver kun givet dispensation i ganske særlige tilfælde.

Ansøg om tilladelse til større anlæg på søterritoriet

Benyttes ved ansøgning om tilladelse til etablering, renovering eller udvidelse af større anlæg på søterritoriet.

Betegnelse ”anlæg på søterritoriet” omfatter alle faste eller forankrede etableringer/genstande, såsom lystbådehavne, tømmerflåder, fortøjningsanlæg, telekabler, rørledninger, rør m.m.

Hvis du vil klage

Hvis du er utilfreds med en afgørelse om naturbeskyttelse, har du mulighed for at klage. Hvis du vil klage over fx Natura2000-skovplanlægning eller kommunens afgørelser i forbindelse med sten – og jorddiger, kan du klage til Natur- og Miljøklagenævnet inden fire uger efter, afgørelsen er blevet meddelt.

Læs også

Kontakt

Ishøj Kommune

Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

ishojkommune@ishoj.dk

Tlf. 43577575



Skriv via Digital Post (e-Boks), hvis du sender os personlige oplysninger eller dokumenter.

Skriv til Ishøj Kommunes hovedadresse via Digital Post (e-Boks)

Telefontider

Ishøj Rådhus

Mandag-onsdag kl. 9.00-15.30
Torsdag kl. 9-17
Fredag kl. 9.00-13.30.

Hovednummer: 43 57 75 75

Borgerservice

Mandag-tirsdag kl. 9 -15
Onsdag kl. 12-15
Torsdag kl. 9-17
Fredag kl. 9.00-13.30.

Tlf. 43 57 75 75

Åbningstider

​Ishøj Rådhus

Mandag-onsdag kl. 10-14
Torsdag kl. 10-14 og kl. 15.00-16.30
Fredag kl. 10-13

Ishøj Rådhus
Store Torv 20
2635 Ishøj

Borgerservice

Mandag-tirsdag kl. 10-14
Onsdag (kun hjælp til selvbetjening) kl. 10-14
Torsdag kl. 10-14 og kl.15.00-17.30
Fredag kl. 10-13.

Borgerservice
Nørregade 13
2635 Ishøj

Senest opdateret 9. juli 2016