Ishøjs historie

En tur gennem Ishøj af i dag viser, at kommunen rummer alle elementer af et moderne samfund - landbrug, industri, handel, uddannelsesinstitutioner, museer og havn. Her veksler store naturområder med tæt bebyggelse, landsbyer ligger midt i det dyrkede agerland, og strandområder skifter mellem havn og badefaciliteter.

De tre oprindelige landsbyer, Torslunde, Ishøj, og Tranegilde, består endnu som selvstændige bebyggelser - i vid udstrækning stadig med landsbypræg - og godset Benzonsdal trækker sin allé som en grøn linie gennem landskabet op til godset.

Den ro, der hviler over dette grønne land, står i stærk kontrast til det travle bysamfund langs bugten med dets parcelhuse, etageboliger og store industrier. Her finder man også de sportsanlæg og skoler, som danner rammen om Ishøjs rige foreningsliv.

Centralt i bysamfundet ligger Ishøj By Center, hvis centrale del udgøres af et alsidigt butikscenter og Ishøj Rådhus - stedet, hvorfra byrådet og kommunens administration leder kommunen.

Ishøjs mange facetter og samhørigheden mellem disse var den afgørende faktor i valget af Ishøj som Årets By 1998.

Fra jægerkultur til moderne bysamfund

Men det moderne Ishøj står på skuldrene af en glorværdig fortid.

Da isen for cirka 9.000 år siden for sidste gang trak sig tilbage fra Danmark, efterlod den et bart område, der i løbet af de næste årtusinder voksede til med skov, mens dyrene søgte tilbage over land og fiskene til hav og fjord.

Snart fulgte også menneskene efter, og de slog sig også ned ved den daværende fjord, som strakte sig langt forbi Tranegilde og op til Albertslund Bjerg, og hvis bredde er aftegnet ved de nuværende moseområder.

Hvor tidligt, vi så de første mennesker, er uvist, men der er sikre spor ved Tranegilde fra tiden omkring år 5.500 før vor tidsregning.

Klimaet var på dette tidspunkt - for cirka 8.000 år siden - varmere end nu, og afsmeltningen af de store iskalotter skabte vidtforgrenede have og bugter.

De første mennesker boede muligvis ikke fast, for de levede af at jage skovens dyr og fange fjordens fisk, men senere skete en af de største ændringer i menneskers levevis - man begyndte at arbejde og planlægge frem i tiden. Bondekulturen startede ved, at skovstykker blev afbrændt, og der blev sået korn i asken. Dermed var mennesket låst fast til jorden, og atter viser spor, at Tranegilde var et foretrukket sted. Skærmet af skov til den ene side og med fjord og hav til den anden kunne mennesket leve af markens afgrøder suppleret i rigeligt mål med kød fra dyr og fisk.

I 2007 gjorde museet Kroppedal et meget spændende fund i Torslunde ved Ellekilde. Fundet er fra den yngre romerske jernalder. Først fandt museet 31 grave, der stammede fra samme periode. Dermed gav gravpladsen et øjebliksbillede af et jernaldersamfund. 

Det særlige var, at størstedelen af gravene var placeret rundt om en dybere og temmelig central grav. I graven lå skelettet af en cirka 45årig mand. Med i graven havde han fået en masse rige gaver

Alle fund tyder på at han var en meget vigtig mand med stor rigdom og med magt. Han har formentlig været fyrste og herre over mere end én landsby.

I Ishøj er der altså spor efter udviklingen af bondesamfundet gennem bronzealder og jernalder til vore dage, hvor elektricitetens opfindelse med den påfølgende industrielle eksplosion ændrede samfundet totalt, og vi fik det moderne samfund i by og på land.

Slægtens spor

Set med en menneskealder som målestok, er det fantastisk, at vi i dag kan følge hele denne udvikling ved at grave i jorden. Med moderne metoder, hvoraf kulstof-14 metoden er den mest kendte, kan man endog bestemme tidspunktet for hændelserne - undertiden med et nøjagtigt årstal. De seneste oplysninger kommer fra 1997, hvor NESA nedlagde et 400 kW kabel fra H.C. Ørstedsværket ved Københavns Sydhavn til vest for Tranegilde Mark.
Der blev indledt et samarbejde mellem entreprenøren og arkæologerne, så en arkæolog stod ved siden af den store gravemaskine og fulgte hver af dens bevægelser i de områder, hvor man kunne forvente fund fra svunden tid.

Resultaterne var meget tilfredsstillende. I landbrugsjorden på Tranegilde Mark og østover fandt man rester af gamle bygninger fra forskellige tidsaldre, og helt nede ved den gamle fjordbred stødte man på en boplads fra den allerældste kultur i Danmark. Elkraft og Københavns Amtsmuseumsråd har udgivet et lille hæfte, der viser, hvorledes den smalle udgravning til et kabel afslørede hele den lange udvikling gennem årtusinder fra jægerkultur til moderne bysamfund.