Genveje
Siden er opdateret: 28-04-2010
Mål og indholdsbeskrivelser
Viben SFO – Vibeholmskolen
2009/2010
SFO er et fritidstilbud og samtidig et supplement til skolen. Vi arbejder derfor målrettet med at skabe rum for udvikling og udfoldelse af det sociale, fysiske og psykisk/kognitive aspekt hos barnet. Dette gøres udfra devisen: Det der gøres i skolen, kan følges op i SFO, det der ikke gøres i skolen skal vi skabe rum for at udvikle hos barnet. Det er ikke målet at SFO er en forlængelse af skoletiden. SFO tager ansvar for at hjælpe med lektie og sprogstøtte som beskrevet under temaerne 4 og 5.
Vores styrker i SFOén er vores særlige arbejde med at motivere børnene til deltagelse i aktiviteter der for det meste er barnets eget valg og dermed frivilligt. Vi arbejder målrettet med brug af Idræt, leg og fysisk udfoldelse som pædagogisk redskab, da vi herigennem mener at tilgodese det ”hele barn”, dermed ikke sagt at vi lader den kreative - mere stille siddende - fordybelse stå hen for den er lige så vigtig.
SFO og skole stiler efter at leve op til regeringens krav om anbefalet dagligt motionsniveau hos børn (se tema 2).
Ved læsning af temaerne vil strukturen være, Mål, Indhold/metode, Dokumentation/tegn og evaluering.
Følgende mål og indholdsbeskrivelse er delt op i 6 temaer:
- Samarbejde mellem fritidsordningens pædagogiske indsats og skolens undervisning.
- Idræt og bevægelse.
- Børn der har behov for en særlig indsats.
- Lektiestøtte.
- Sprog.
- Sociale færdigheder.
Medmindre andet er nævnt omhandler følgende skrift alle børn i SFO 1 og 2 (0-6. klasse).
Mål.
Demokrati og medbestemmelse i SFO.
- Barnet skal opleve en hverdag hvor der er medbestemmelse og indflydelse på egen fritid.
- Barnet skal opleve en hverdag med vekselvirkning mellem voksen styring og børneinitieret leg/aktivitet.
- Børnenes behov og ønsker får direkte indflydelse på det pædagogiske personales arbejde.
- Børnene får medindflydelse ud fra deres konstitution ved nyansættelser.
- Barnet vil på afdelingens børnemøder komme til orde og blive hørt.
Indhold.
Onsdagsaktivitet på tværs af afdelinger forløber som følgende: Fire perioder hen over året, ved to af disse forløb vælger børnene aktivitet som de skal deltage i, og ved 2 andre forløb vælger børnene 10 åbne (frivillige) aktiviteter som det pædagogiske personale skal præsentere og arbejde med udfra børnenes afstemning (Demokratiske valg), se evt. skrivelse om onsdagsaktivitet på www.vibeholmskolen.dk. Der kan ved onsdagsaktiviteter være hentet kompetence udefra, bl.a. fra lærer, musiklærer etc. Når det pædagogiske personale udarbejder, styrer og strukturerer onsdagsaktivitet vil indholdet være med udgangspunkt i sociale, fysisk/motorisk såvel som psykisk/kognitivt inspirerede stimuli og mål.
Børnemøder i afdelingerne udføres mindst 4 gange årligt, hvor alle samles.
Nyansættelser! Der både deltager og inddrages børn (fra 3. kl og op) ved ny ansættelser. Børnene vælger repræsentanter ved børnemøde. Der er ved nyansættelser præciseret en klar ramme som barnet og forældre præsenteres for inden deltagelse, og der samarbejdes/koordineres med skole ved evt. kortvarig fritagelse fra skoletid til deltagelsen i ansættelsessamtaler.
Børn og forældre gives årligt en brugerundersøgelse som tager udgangspunkt i trivsel, kommunikation og evaluering af det forgangne. Den bruges til at videreudvikle SFO.
Til ovennævnte tema er inddraget refleksion over folkeskolens formål, paragraf 1. stk.3.
Dokumentation og tegn.
Dokumentation.
Foto, dias, referater, brugerundersøgelse og aktivitetsbeskrivelser.
Tegn på at målet er nået.
- Barnet deltager aktivt ved valg af aktivitet og ønsker opfyldes.
- Barnet siger til og fra i forhold til eget behov/lyst, og tager initiativ til aktivitet, fx: ”nej nu er det for kedeligt skal vi lave noget andet”.
- Barnet ser sine ønsker blive tilbudt som aktivitet jf. onsdags aktivitet.
- Børn deltager ved ansættelsessamtaler.
- Barnet rækker hånden op og siger sin mening til børnemøder.
Mål.
Det enkelte barn/elev.
- Barnet gives rum og mulighed for at danne venskaber på tværs af aldersgrupper/klasser.
- SFO/skole og udvikler en rød tråd fra dagen i skolen, evt. med udgangspunkt i individuel handleplan, i nødvendigt omfang (se evt. tema3).
- Barnet får medbestemmelse i og ved en hverdag med vekselvirkning af sociale såvel som individuelle aktiviteter.
- Barnet oplever en hverdag med anerkendelse, der tager udgangspunkt i deres konstitution (Den de er).
Indhold.
Ved onsdagsaktiviteter og i hverdagen findes mulighed for at færdes frit i vores tre afdelinger. Venskaber kan her opstå og holdes i gang ved barnets egen søgen, og de vil se andre aldersklasser alene fordi de holddeles ved aktiviteter.
Rød tråd fra skole/SFO. Der vil fra SFO ved individuelle handleplaner blive lagt særlig vægt på sociale og personlige mål. Ved et møde med forældre vil der sættes fokus på genside realistiske krav til hjemmet, til SFO/skole.
Der tilbydes dagligt flere forskellige hold-aktiviteter hvori der frivilligt kan deltages, ligeså kan barnet også bare ”være”.
Anerkendelsen der foregår i SFO tager afsæt i Berit Bae´s teori om anerkendende relationer. Vi stræber efter at møde barnet udfra dets synspunkt og med rolig, kontrolleret stemmeføring. Ved konflikter eller grænsesøgende adfærd hos børnene mødes de med anerkendelse fx: Et barn løber indenfor og råber højt, pædagog siger: ”Du har da en masse god energi, kunne du være så venlig et bruge den udenfor”.
Dokumentation og tegn.
Dokumentation.
Foto, handleplaner og aktivitetsbeskrivelser.
Tegn på at målet er nået.
- Barnet kommer og siger: jeg skal hjem med X… eller jeg har leget med X i går.
- Der laves individuelle handleplaner.
- Barnet siger at det har valgt at deltage i X, og det var sjovt, og barnet foreslår og udfører lege.
- Barnet kan fortælle at det ikke altid er den voksne der bestemmer ligeså når de har været i konflikt eller grænsesøgende, kan de sige: de voksne er rare. Modstykket, ”de voksne er altid sure”.
Mål.
Forældresamarbejde og lærer/pædagog samarbejde.
- Det sikres at kommunikation og samarbejde omhandlende barnets hele hverdag gøres samlet og viser en helhed.
- Barnet ser en anerkendende dialog mellem dem selv og det pædagogiske personale skole/SFO.
- Information/beskeder af relevans for barnets trivsel og hverdag gives til/fra, og med det samme, i løbende dialog mellem den enkelte lærer og den enkelte pædagog tilknyttet årgangen.
- I undervisningen kan deltage pædagogisk personale med deres sociale forståelse og indsigt, til fremme for barnets trivsel, gruppedannelser og ved nye klassedannelser.
- Primær pædagoger deltager i nødvendigt omfang i teammøder i skoledelen.
- Primær pædagoger og lærere planlægger ligeværdigt ved teammøde hvordan trivselsugen i uge 41 skal udformes.
- SFO sikres repræsentantskab i skolebestyrelse ved at SFO leder altid deltager som gæst og i øvrigt har et fast orienterings punkt på dagsorden.
- Højtider. Ved Fastelavn samarbejder pædagog/lærer ligeværdigt med at give børnene en fælles oplevelse og en god dag.
- SFO og skole anvender hinandens lokaler i det omfang en aktivitet eller undervisning kan kræve det og som det kan lade sig gøre, dette udfra gensidig respekt..
Indhold.
Forældremøde/skolehjemsamtaler holdes mindst 1 gang årligt og koordineres mellem lærer og pædagog tilknyttet årgangen i indskolingen.
Børn og voksne vil løbende være i dialog om en anerkendende tilgang til hinanden, dette gøres typisk ved konfliktløsning mellem børn. Fokus er på Barn-barn, barn-voksen og voksen til voksen (pædagog/lærer) relation. Vi som personale er pr. definition rollemodellerne.
Pædagog/lærer kommunikerer på skoleintra og ved direkte kontakt således at relevant information om et barn kommer hurtigt videre.
Ved nye hold/klassedannelser – 0. klasse - vil pædagoger og lærerne sammensætte disse ligeværdigt efter erfaringer der bl.a. udspringer fra tiden i SFO fra 1. april til skolestart. Det skal bemærkes at der foregår sen klassedannelse, hvilket betyder det ikke er sikkert at klassedannelserne endelige inden for det første år.
Pædagoger tilknyttet årgang kan inddrages til hjælp, ved iagttagelse af et enkelt barn fx ved igangsætning af en individuel handleplan, og ved særlige sociale aktiviteter.
Det planlægges og drøftes på team/klassemøde hvordan en fælles individuel handleplan kan se ud, i de to rum skole/fritid.
Der er afsat timer til teammøde umiddelbart inden trivselsugen (uge41), ligesom der også afholdes et møde mellem pædagog/lærer umiddelbart inden fastelavn.
Gennem bookning på skoleintra kan anvendelse af visse fælleslokaler finde sted, festlokale, festsal, lån af fk som læse/arbejdsrum mm.
Skolebestyrelsesmøderne aftales altid forud, et år frem så planlægning for deltagelse er mulig. SFO leder fremlægger, orienterer og formidler relevant information fra SFO.
Dokumentation og tegn.
Dokumentation.
Foto, handleplaner, aktivitetsbeskrivelser og referater.
Tegn på at målet er nået.
- Kommunikationen mellem lærer og pædagog finder sted, således at forældre føler samhørighed mellem skole og fritid. Fx hvis der gives en vigtig besked (kunne være om dødsfald i familien) om morgen til lærer bliver denne givet videre til SFO/pædagog og vice versa.
- Pædagoger i indskolingen ser at deres første erfaringer fra SFO - med de nye børn - er skabende for rammen ved nye klassedannelser.
- Ved trivselsugen (uge 41) vil et ligeværdigt samarbejde foreligge. Rollefordeling i denne uge kan være: Lærer planlægger og strukturerer hvordan alle elev/børne interview udføres. Pædagog forbereder og udfører et socialt og fagligt forløb med de resterende elever, som tager udgangspunkt i mobning og trivselspolitik i/på skolen (ligesom tidligere år).
- Fastelavn i indskolingen foregår i fællesskab med fællesplanlægning lære/pædagog, således at der kun holdes en dag med fastelavn.
- Lærer og pædagog både ser og udnytter muligheden for anvendelsen af fælles lokaler.
- SFO leder deltager aktivt i skolebestyrelsesmøderne og kommer med input til dagsorden.
Evaluering.
Generelt.
Der vil inden skoleårets udgang blive drøftet i skolebestyrelsen hvordan mål og indholdsbeskrivelserne er kommet til udtryk og hvordan den er blevet brugt som arbejdsredskab. Det bemærkes at denne skrivelse er et første udkast.
Personalet i SFO drøfter løbende ved personalemøder – mindst 4 gange årligt - hvordan arbejdet med mål og indholdsbeskrivelserne forløber. Dette vil fremgå af referater.
Personalet arbejder i fortløbende proces efter max van manens (prof. i pædagogik) refleksion model overført til handling/aktivitet:
- Forberedende refleksion
- Aktiv eller interaktiv refleksion
- Evaluerende og opsamlende refleksion
Det skal nævnes at vi – personalet – anvender mål og indholdsbeskrivelsen som udgangspunkt men vi er vel vidende om at intet altid vil være statisk , så derfor et lille citat fra den østrigsk fødte israelske filosof Martin Buber udtrykker det, når han beskriver det nærvær livet (arbejdet) kræver af os:
”På trods af alle ligheder, har enhver levende situation, ganske som et nyfødt barn, et nyt ansigt, som aldrig før er set og aldrig vil komme igen. Den kræver en reaktion af dig som ikke kan forberedes på forhånd. Den kræver intet af det der er forgangent. Den kræver nærvær, ansvar; den kræver dig.”
Mål.
- At barnet viser glæde og interesse for idræt og bevægelse.
- At barnet får motion og deres grovmotorik, fysik og kondition forbedres.
- At barnet får gode sociale og individuelle oplevelser igennem idræt og bevægelse.
- At barnet viser ansvar og hensyn, og har respekt for andre igennem idræt og bevægelse.
- At barnet lærer om konkurrence (Tab og vind med samme sind).
- At barnet får kendskab til sund kost og økologi.
Progression for SFO2 (Fritids klubben).
For fritidsklubbørn gælder de samme mål som beskrevet ovenover, men vi koncentrerer os om at højne niveauet med bl.a.:
- Flere regler.
- Mere medbestemmelse.
- Mindre voksenstyret idræt og leg.
- Mere udvidet idræt (bordtennis, billard, volleyball, badminton, klatring osv).
Indhold/metode.
Der støttes anerkendende op om hver enkelt barn, så alle får en ”JEG KAN følelse”.
Der tages hensyn til børnenes forskelligheder, og der vil hver dag være et bredt udvalg af aktiviteter.
Idræt og bevægelse er en naturlig del af SFO/klub.
Der tilbydes hver dag et tilbud med idræt og bevægelse i forskellige rammer fx: Sal-aktiviteter med redskaber, og diverse lege med bold, græsplæne, sportsrum, svømmehal, skøjtehal, cykling, rollespil, dans hoppepude, klatring og wii etc..
Sport og bevægelse er altid en del af aktiviteterne om onsdagene.
Vi arrangerer hold spil som kræver samarbejde og fællesskab (se løbende aktivitetsbeskrivelser). Vi lytter til børnenes ideer og ønsker. (se tema 1 børn og demokrati).
Der samarbejdes med andre klubber, bl.a. igennem satellit sport, rollespil og klubbesøg.
Vi arbejder med kost og økologi (se kostpolitik www.vibeholmskolen.dk). Der snakkes med børnene om sund kost ved måltiderne og de inddrages lejlighedsvis i tilberedning af frugt.
Dokumentation og tegn.
Dokumentation.
Billeder og diasshow, referater og aktivitetsbeskrivelser.
Tegn på at målet er nået:
- Barnet viser interesse og glæde. fx. ved at være nysgerrig og iderig.
- Barnet viser mere udholdenhed, har mod til at udfordre sig selv, og kan præstere længere tid, og deres koordinering af bevægelser udføres lettere.
- Barnet deltager aktivt, de gider at være med, og vil gerne påtage sig rolle/ansvar i aktivitet.
- Barnet fortæller om sine oplevelser med glæde i stemmen.
- Hvis en anden deltager kommer til skade i aktivitet, vises barnet empati, fx ved at trøste, spørge til smerte mm. Barnet lader andre komme til og hjælper andre.
- Barnet oplever succes ved at vinde og dette uden at udvise arrogance og overdreven hoveren. Når barnet taber i aktivitet undskyldes ikke, og rakkes ikke ned på sig selv eller andre.
- Barnet fortæller (genfortæller) om den ”sunde kost” fx: jeg elsker søde ting men jeg ved at det er sundere med et æble og groft brød.
- Forældrene/børn kommer med positiv respons.
Evaluering.
Personalemøde referat, foto og dias.
Se generel evaluering s.8..
Mål.
Vi arbejder målrettet på at børn med særlige behov får mulighed for at udvikle sig med henblik på at kunne begå sig i det normale institutionsmiljø, herunder overgangen mellem SFO1 - SFO2 gennem følgende:
- At barnet får kendskab til egen formåen, og derved erfarer kendskab til egen rolle i forhold til daglig samspil mellem børn og det daglige samspil mellem barn og voksen.
- At der sikres progression/udvikling i den pædagogiske indsats overfor børn med særlige behov.
Indhold/metode.
Vi tager udgangspunkt i det enkelte barns individuelle kompetencer og
udfærdiger handleplaner, der skal synliggøre hvilken pædagogisk indsats, der
er tænkt anvendt og derigennem ser et barns udviklingsmuligheder.
Information og kommunikation. Institutionspersonalet har fokus på at videregive relevant information mellem de forskellige afdelinger i SFO, omkring børns særlige behov – adfærd og baggrund – således at der løbende kan samles op og evalueres på børnenes status og individuelle handleplaner. Handleplanerne indeholder fokus på socialt, fysisk/motorisk og psykisk/kognitiv stimuli og udviklingsmål.
Dette gøres bl.a. ved at visse dele af personalet arbejder i flere afdelinger, og primær pædagog har ansvaret for at samle op om det enkelte barn (se tema 1. Forældresamarbejde og lærer/pædagog samarbejde).
De forskellige aktiviteter udspiller sig på vidt forskellige måder:
Særligt tilrettelagte aktiviteter, i mindre/små grupper. Disse aktiviteter foregår primært isoleret fra resten af institutionen, hvor børnene får mulighed for at udvikle positive samværsformer gennem forskellige aktivitetstilbud og hvor børnenes mening og medbestemmelse er i centrum (se tema 1. Demokrati og medbestemmelse i SFO). Eksempler på aktivitetstilbud kunne f.eks. være: Hjælpepatrulje, svømmehal, rollespil, ture ud af huset, spilforløb, dialogkøkken/madlavning, aktiviteter i sal/udendørs og i værksteder alt efter individuelle behov.
Perioderne for aktiviteterne vil typisk have en længde på 4 uger 1-2 gange
om ugen alt afhængig af børnenes problematikker, der kan dog i visse
tilfælde være tale om længerevarende større projekter.
Praktiske aktiviteter hvor børn med særlige behov får medansvar i hverdagsrutiner.
Det vil være naturligt at sikre inddragelse af børn med særlige behov, i dele af de
praktiske gøremål og give dem en følelse af medansvar, fx ved at inddrage børnene i
-tilberedning af frugt
-servering af frugt
-jævnlig og løbende sortering af spil – legematerialer.
-i aktiviteten (både før og under/efter) - at barnet/børnene kan hjælpe den voksne
i en aktivitet - f.eks. opsætning af gymnastikredskaber - kegler. Desuden
kan barnet/børnene komme med konkrete forslag til aktiviteter. Under
aktiviteten kan barnet opnå ansvarsfølelse ved at være med til at holde øje
med at spilleregler bliver fulgt osv.
Dokumentation og Tegn.
Dokumentation.
Fotodokumentation/plancher, referater og individuelle handleplaner.
Handleplanen fungerer som personalets guideline for om barnet er på rette
vej og denne er et konkret arbejdsredskab i forhold til at kunne belyse
hvilke kompetenceområder barnet skal udvikle.
Tegn på at målet er nået.
- Barnet finder selv en legegruppe hvor det indgår i leg på lige fod med de andre børn.
- Der laves individuelle handleplaner.
- Barnet har ændret adfærd i forhold til konfliktløsning fra
at have været "fysisk" til at være verbalt "forhandlende".
- Barnet kan se sig selv blive bedre og italesætte samme, dette udfra individuelle mål fx: hvis barnet ikke kan klatre, har barnet lært at klatre. Hvis barnet altid løber ved konflikt, bliver barnet og prøver at løse konflikten etc..
Evaluering.
Løbende evaluering med mulighed for at justere under aktivitetsforløbet
og evaluering efter endt aktivitetsforløb (se også generel evaluering s.8.).
Løbende evaluering af barnets handleplan. Har barnet nået sine mål?
Evalueringen foretages i personalegruppen på følgende måder:
En løbende og afsluttende evaluering af aktiviteten sker med personale der er direkte involveret i projekt eller aktivitetsforløbet, ved afdelingsmøder.
En evaluering af handleplanen foregår med inddragelse af
hele personalegruppen ved personalemøder.
SFO tilbyder i samarbejde med skolen lektiestøtte 4 dage om ugen. Når støtten foregår i SFO tages udgangspunkt i støtte på pædagogniveau.
Mål.
- At støtte/hjælpe børnene til færdiggørelse af lektier, inden for de enkelte fag, med særligt fokus på læsning.
- Vi vægter at barnet får lavet lektier under rolige, trygge forhold, og på tidspunkter hvor de stadig er motiverede for indlæring.
- Lektier laves i lektiecafe sådan at den enkelte familie kan få mere tid til nærvær (Der tages udgangspunkt i særlige individuelle behov da lektier også er et forældre ansvar).
Indhold/metode.
For at opnå ovennævnte mål skal kontakt/kommunikation mellem lærer og pædagog foregå (se tema 1. Forældresamarbejde og lærer/pædagog samarbejde), dette for at få indblik i det enkelte barns kunnen.
Lærer og pædagog opfordrer børnene til at gøre brug af SFO’ens lektiecafe, som ikke er nogen tvang for barnet, men udelukkende et tilbud.
Vi støtter op om det enkelte barn, ved at få indsigt i , hvad de har for af hjemmearbejde.
Vi sidder med det enkelte barn, da der kan være stor aldersforskel, og dermed stor forskel på lektieniveauet.
Vi cirkulerer rundt mellem børnene, og er derfor tilbagevendende flere gange hos den enkelte.
I lektiecafe kan børnene opmuntres til at drage nytte af hinanden imellem, og her tænkes på aldersforskel og kunnen.
Dokumentation og tegn.
Dokumentation.
Fotos og referater.
Tegn på at målene er nået:
- Barnet kommer i lektiecafe og får lavet sine lektier.
- Barnet viser os at det er glad samt har lyst og er motiveret, hvilket betyder at det har succesoplevelser under lektiehjælpen.
- Barnet vil gerne komme i lektiecafe og søger dette, især dem med særligt behov. Barnet søger lektiecafe selvom barnet ikke har behov for støtte.
- Positiv tilbagemelding fra børn og forældre, fx der frigøres tid til nærvær i hjemmet.
- Barnet får lavet sine lektier.
- Det enkelte barn arbejder mere og mere selvstændigt, men er dog ikke bange for at tage kontakt til det pædagogiske personale for at få hjælp.
Evaluering.
Der laves et notat vedr. fremmøde og brug af lektiestøtte i SFO/skole (mindst) hvert halvår.
Her tages op om målgruppen anvender tilbudet, antal fremmødte, formen og omgivelser mm.
Se også generel evaluering s.8..
Når vi tænker sproglig udvikling i Viben kan det ikke undgås at der også tænkes etnisk sammensætning og integration. I Viben SFO har ca. 35-40% anden etnisk oprindelse end dansk. Vi sætter derfor særligt fokus på at vi alle er ligeværdige. Dette gøres i Viben ved at vi så vidt muligt ikke deler op i sproglig duelighed – os og dem (en sådan tanke kan fremstå når der laves sproggrupper) -, men at vi alle er her sammen. Når vi er sammen i hverdagen anvendes spejling og samvær, børnene imellem, til udvikling af sproget. Når dette er nævnt så er det selvfølgelig med det forbehold at vi skal forholde os til folkeskolelovens § 4A, hvoraf det fremgår, at ”Der skal tilbydes tosprogede børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen, støtte til fremme af den sproglige udvikling med henblik på tilegnelse af dansk, hvis de efter en sagkyndig vurdering har behov herfor. Tilbudet omfatter aktiviteter, der er egnet til at stimulere børnenes sproglige udvikling.” Derfor laves særligt forløb indtil skolestart.
Tiden inden skolestart.
- Børnehaveklassebørnene til det nye skoleår skal fra 1. april til udgangen af juni lærer min. 2 nye remser og en ny sang.
Indhold/metode.
Samling dagligt fra kl. 11.00 til 11.45, hvor der spises sammen og hvor der vil blive læst dialogisk med udgangspunkt i Ishøj kommunes læseplan for sprog og læsning ”Alle børn læser” læsekaravanen og de temaer som er heri.
Samtidig, og i løbet af dagen, anvendes indsamlede og relevante sange, - rim og remser fra indskolingen og fra barnets børnehave.
Når der er mulighed for det, går vi med børnene på skift og i mindre grupper gå over til ”læseæblet” i Krudthuset.
Dokumentation og tegn.
Dokumentation.
Foto, dias og referater.
Tegn på at målet er nået.
- Det vil være et tegn på, at den dialogiske oplæsning er succesfuld, hvis børnene lytter opmærksomt og er interesserede i at besvare spørgsmål.
- Det vil være et tegn på succesfulde aktiviteter, når børnene spørger efter mere oplæsning og om hvornår de igen skal synge rim og remser.
Evaluering.
Byggerens personale vil efter 1 måned tale om, om der er de tegn til stede, som der forventes. Der vil også blive talt med børnene om, hvad de synes om de valgte historier, rim og remser.
Mål.
Alle børn.
- Børnene gives mulighed for at få fortalt historier en gang om ugen for at få et mere nuanceret sprog.
- At alle børn lærer at tale pænere med og til hinanden.
Indhold/metode.
Der vil blive læst op eller fortalt historie i vores ”fortællerum” en dag om ugen, evt. ved børnesamling inden fællesaktiviteter.
De voksne læser en historie eller fortæller ud fra fantasien
Børnene får lov at deltage i den frie historie fortællingen
Der synges sange der passer til aldersgruppen
Der bliver sunget rim og remser (Bygger).
Børnene bliver gjort børnene opmærksomme på, når de taler nedsættende til hinanden eller bruger bandeord og/eller skældsord
De voksne taler ordentligt til børnene og til hinanden, det vil sige; ikke nedsættende og i høje tonelejer, men med anerkendelse og imødekommenhed.
Dokumentation og tegn.
Dokumentation.
Foto, dias og referater.
Tegn på at målene er nået.
- Det vil være et tegn på at aktiviteterne er succesfulde, hvis børnene spørger efter næste gang der er oplæsning/fortælling.
- Barnet spørger ind til noget de ikke forstår i sangen/remsen.
- Det vil være et godt tegn, hvis vi hører børnene gå og sige og synge de rim, sange og remser vi anvender.
- Det skal kunne høres, at der bliver brugt færre bandeord og skældsord blandt børnene.
Evaluering.
Efter 3 måneder taler vi sammen om, om der har været så meget interesse, at der nu er min. 12 børn som ønsker at deltage i aktiviteten.
Mål revurderes næste gang der opstilles mål.
Se generel evaluering s.8..
Mål.
· At styrke børnenes selvværdsfølelse og tillid til egen formåen.
· At styrke børnene i at, danne/indgå betydningsfulde relationer og/eller venskaber, med andre børn og voksne.
· At støtte børnene i at sætte og tydeliggøre egne grænser samt respektere andres.
· Styrke børnene i at, kunne se og forstå andres behov (empati).
· Styrke børnenes oplevelse af at, være anerkendt, del af et fællesskab og i at deltage i demokratiske processer (tema 1. Demokrati og medbestemmelse i SFO).
Indhold/metode.
Igangsætte aktiviteter, der udfordrer den enkelte og gruppen, herunder tværfaglige aktiviteter (se fælles aktivitetsbeskrivelser om fødselsdag og onsdagsaktiviteter på www.vibeholmskolen.dk).
Der gives plads og rum til den ”frie leg”.
Børnene støttes i konfliktløsning ved at de hjælpes til at fortolke hinandens udtryk og kropssprog. Dette bliver særlig tydeligt ved konflikter.
Vi anvender anerkendende tilgang til det enkelte barn (se tema 1. det enkelte barn/elev).
Medinddragelse og medansvar ved aktiviteter/projekter (se tema 1. Demokrati og medbestemmelse i SFO).
Støtte op om venskaber og legefællesskaber ved at personalet formidler kontakt og fortæller forældre om gode relationer børn imellem. Dette for at børnene kan være sammen i fritiden/hjemmetiden.
I øvrigt kan læses indhold til tema 3, da vi anvender samme fremgangsmåde/aktiviteter her, dog ikke med et særligt fokus.
Dokumentation og tegn.
Dokumentation.
Foto, Dias, referater, handleplaner og børnemøder.
Tegn på at målene er nået.
- At barnet på egen hånd indgår i fællesskab med andre børn i leg.
- Barnet søger legekammerater i fritiden ved at ringe, kontakte, spørge efter leg og samvær med andre børn der bærer ud over tiden i SFO.
- At barnet er lyttende i legegrupper, men samtidig siger fra i uacceptable situationer.
- Hvis en barn kommer til skade eller er ked af det, viser det empati, fx ved at trøste, spørge til smerte mm. Barnet lader andre komme til og hjælper andre.
Evaluering.
Ugentligt P-møde(Dagsorden > Børn).
Evaluerings skema for det enkelte barn der har behov for det.
Se generel evaluering s.8..