Genveje
Center for psykosocialt handicap
Center for psykosocialt handicap har til formål, at imødekomme borgere med en sindslidelse, eller anden nedsat psykisk funktionsevne og støtte deres muligheder og rettigheder for at leve et selvstændigt liv med livskvalitet.
Center for psykosocialt handicap varetager følgende områder:
- Hjemmevejledning
- Støttekontaktperson og opsøgende arbejde
- Støtte og vejledning i eget hjem og i de eksisterende botilbud
Her kan du læse mere om socialpsykiatriens tilbud
Center for psykosocialt handicap varetager følgende områder:
- Hjemmevejledning
- Støttekontaktperson og opsøgende arbejde
- Støtte og vejledning i eget hjem og i de eksisterende botilbud
Botilbud
Bo- og væresteder:
Besøg Kløverengens hjemmeside ved at klikke på adressen: www.kloverengen.dk
Ågården 29
Ågården er et botilbud til dig mellem 18 - 35 år under servicelovens § 107. Ågården er en del af et almennyttigt boligbyggeri tæt på Ishøj center med gode indkøbsmuligheder og nem adgang til offentlig transport. Lejlighederne har eget bad og køkken med adgang til fællesarealer bestående af et køkken, stue og opholdsrum.
Frydekær
Frydekær er et botilbud i Ishøj.
Der er i øjeblikket lukket for indtag af nye borgere.
Væresteder
Socialpsykiatrien i Ishøj råder over to væresteder: Strandgården og Rønnebækhus.
Strandgården
Er et værested for dig, der er tilknyttet socialpsykiatrien i Ishøj. Strandgården ligger i et almennyttigt boligbyggeri og huser otte beboere, der alle har tilknytning til socialpsykiatrien i Ishøj.
Rønnebækhus
Er ligeledes et værested for dig, der er tilknyttet socialpsykiatrien i Ishøj og Vallensbæk. Rønnebækhus har beliggenhed i Vallensbæk.
Vildtbanehus & Café
Vildtbanehus danner ramme for vores café, som er et § 104 beskæftigelsestilbud og et § 103 aktivitetstilbud for borgere der har tilknytning til Center for psykosocialt handicap. Caféen er en professionelt drevet virksomhed med mad og drikke samtidig med at den tilbyder beskæftigelse og aktivering indenfor tjenerfaget, kokkefaget og håndværksfaget.
Caféen er åben for nærmiljøet og for dig der har brug for at komme ud af din bolig og opholde dig et sted, hvor du kan være en del af et fællesskab. Caféens hovedformål er rehabilitering for de borgere der ønsker at få styrket deres sociale kompetencer og bryde den isolation og ensomhed mange oplever at leve med. Under caféens beskæftigelsestilbud kan du blive tilknyttet en mentor der er professionel indenfor sit fag som kok, tjener, eller håndværker.
Hvis du vil vide mere om caféen, kan du få yderligere oplysninger ved at trykke på følgende adresse:
Handicap
Spindehuset
Er oprettet i 2004 med henblik på at fungere som ungdomsboliger for seks udlejere ad gangen mellem 18-30 år. Spindehuset er en ombygget daginstitution i et almennyttigt boligbyggeri i kort afstand fra S-tog og indkøbsmuligheder. Huset er i et plan og rummer fire lejemål på ca. 30 M2. Alle lejemål har eget bad og toilet og indeholder et lille tekøkken med plads til køleskab og en enkelt kogeplade. Der er fælles køkken, opholdstue, fælles vaskerum, fælles have og fælles indgang. En forudsætning for at benytte botilbudet er, at du samtidig gør brug af hjemmevejledningen.
Søvangs Allé (under afvikling)
Er en ombygget villa i strandkvarteret med kort afstand til S-tog og indkøbsmuligheder. Huset er fra 1998 i to etager uden elevator og huser op til seks lejere i alderen 18-67 år. Størrelsen på de enkelte lejemål varierer fra 22m2 til 30m2. To af boligerne har eget bad og toilet, mens de resterende fire boliger er fælles om at dele to bad og toilet. Alle boliger har adgang til fælles køkken, opholdsstue, vaskerum, fælles have og fælles indgang til huset.
Løkkekrogen
Er et bofællesskab der ligger centralt i Vallensbæk tæt på Albertslund station, indkøbsmuligheder, svømmehal og biograf. Bofællesskabet har eksisteret siden 1994 og er et botilbud Ifølge serviceloven § 91. Bygningen ejes af LEV og Ishøj kommune står for den daglige drift. Bofællesskabet er for udviklingshæmmede voksne, der har behov for hjælp og støtte i hverdagen og overvågning om natten. Det forventes, at alle bofællesskabets indflyttere ønsker at modtage hjemmevejledning.
Bofællesskabet indeholder syv etværelses lejligheder på 37-47 m2 med eget bad, tekøkken og udgang til egen terrasse. Lejlighederne har adgang til et stort fælles køkken/alrum, vaskerum, to depoter, et kontor og en stue der fungerer som husets samlingspunkt.
- Hjemmevejledning
- Støttekontaktperson og opsøgende arbejde
- Støtte og vejledning i eget hjem og i de eksisterende botilbud
