Genveje

 
Siden er opdateret: 06-07-2010
 
Ishøj Læge- og Sundhedscenter

Ishøj Læge- og Sundhedscenter

Sundhedscentret er et centrum for kommunens forebyggende og sundhedsfremmende indsatser. Sundhedscentret afholder gratis aktiviteter i både dag- og aftentimer. Eksempelvis ”Lær at leve med kronisk sygdom”, rygestopkurser, vægtstopkurser for gravide og nybagte mødre, overvægtige, etniske minoriteter og borgere med hjerte- og karsygdomme.

Ishøj kommunes Læge- og Sundhedscenter huser på nuværende tidspunkt:

  •  ·      Praktiserende læge
  • ·        Fysioterapeut
  • ·        Sundhedsklinik (hjemmesygeplejekonsultation)
  • ·        Kliniske diætister
  • ·        Sundhedskonsulenter
  • ·        Jordemødre
  • ·        Sundhedsplejersker
 Nedenfor kan du klikke dig ind på de tilbud, du kan benytte i sundhedscentret:

 

 

Sygepleje i sundhedsklinikken

Sundhedsklinikken er et sted, hvor borgere, der er blevet visiteret til hjemmesygepleje, efter aftale kan besøge en sygeplejerske. Borgere, der er visiteret til sygepleje af Ishøj Kommunes Bestillerfunktion og som har mulighed for at komme til Sundhedscentret kan benytte dette tilbud. Hvis du er visiteret til hjemmesygepleje, men ikke er mobil nok til at komme til Sundhedscentret, vil hjemmesygeplejen komme til dig.

Sygeplejerskerne i Sundhedsklinikken kan træffes efter aftale. Du kan blive henvist af egen læge eller hospital.

Hvis du mener at du eller din pårørende har brug for sygepleje, kan du henvende dig mandag til fredag fra kl. 8.00 til 8.30 på telefon 21 71 10 55 eller 21 71 10 56.

Sygeplejerskerne i Sundhedsklinikken tager sig blandt andet af:

  • Sårbehandling
  • Antabusbehandling
  • Lægeordinerede indsprøjtninger
  • Kateter- stomipleje
  • Pin-pleje
  • Hudpleje
  • Insulinggivning/oplæring
  • Råd og vejledning vedr. sundhedsproblemer, vandladningsproblemer og afføringsproblemer 
 

Kostvejledning

Ishøj Kommune tilbyder gratis kostvejledning til dig, der har en diætkrævende sygdom eller har problemer med manglende appitet og undervægt. Har du problemer med overvægt, kan du komme på et hold sammen med andre overvægtige. Vi starter løbende hold op.

Har du behov for hjælp til kostvejledning, kan du kontakte kommunes to diætister og bestille tid til en konsultation eller et hold. 

Diætisterne har telefontid:

Mandag, tirsdag og fredag fra kl. 11.00 -12.00
Telefon: 43 57 77 25

 

 

Sundhedskonsulenterne

Sundhedskonsulenternes formål er at støtte og vejlede dig i at fremme og opretholde et sundt liv. De arbejder tæt sammen med de praktiserende læger og andet sundhedspersonale i Ishøj kommune.

Sundhedskonsulenterne kan bl.a. støtte og vejlede dig i: 

  • at blive røgfri
  • at spise sundt
  • at forstå sammenhængen mellem sygdom og sundhed
  • at forstå sundhedsvæsenets og kommunens serviceydelser
  • at finde et relevant sundhedstilbud i lokalområdet

For yderlige oplysninger kontakt Sara Koldkjær Langsted på telefon 43 57 77 26 eller Aynur Deniz på telefon 46 57 77 27. Telefontid mandag – torsdag mellem kl. 08.30 - 09.30. 

 

 

Åben konsultation hos Sundhedsplejen

Sundhedsplejen har åben konsultation hver tirsdag i sundhedscentret fra kl. 13.00 til 14.00. Her er det muligt at få vejet sit barn og få svar på spørgsmål.

Hvis du vil vide mere kan du kontakte Sundhedsplejen alle hverdage mellem kl. 12.00 og 13.00 på telefon 43 75 76 01 eller 43 57 76 42.

 

Mødregrupper

Sundhedsplejens mødregrupper for nybagte mødre holder til i aktivitetsrummet i Sundhedscentret hver mandag fra kl. 11.00 til 13.00.

 

Jordemoderklinik

Som gravid får du tilbud om et forløb af undersøgelser. Det er en jordemoder og din praktiserende læger der er de gennemgående fagpersoner i graviditeten. Vi tilstræber at du ser den samme jordemoder hver gang.

Jordemoderundersøgelser tilbydes efter behov, men der vil for de fleste være ca. 5 - 7 besøg.

Jordemødrerne træffes efter aftale hver onsdag og torsdag i sundhedscentret. Disse dage er der telefontid fra kl. 8.00 til 9.00 på telefon 43 23 48 65.

 

 

 

 

 

 
 

 

Kontakt os

Sundhedscentret
Ishøj Store Torv 22
2635 Ishøj

 

 
 

 

Henvisningsblanketter til forløbsprogrammerne