Hvad kan vi hjælpe med?

14 millioner til ny helhedsplan i Vejleåparken

Vejleåparken. Foto: Tobias Kiel Lauesen.

Landsbyggefonden bevilger 14,25 millioner kroner til ny helhedsplan i Vejleåparken

Det er AAB afd.55, Ishøj Boligselskab og Ishøj Kommune, der har søgt om støtte til en ny helhedsplan i Vejleåparken. Den nuværende helhedsplan udløber i efteråret 2017 og med de nye midler, kan samarbejdspartnerne tage hul på fire nye år. Helhedsplanen og Ishøj Kommune havde søgt om et højere beløb, men er tilfredse med, at de kan arbejde videre med boligområdets udfordringer og skabe flere successer.    

Meget opnået siden 2013

Helhedsplanen i Vejleåparken har i samarbejde med Ishøj Kommune siden september 2013 arbejdet målrettet med at løfte boligområdet socialt gennem en række aktiviteter, hvoraf flere har været tryghedsskabende. 

Formand for Ishøj Boligselskab Lena Lumby siger:

“Helhedsplanens arbejde er til stor gavn for hele området. Med bevillingen kan vi arbejde videre med aktiviteter som Nabohjælp, Urban Academy og Brandkadet, der har høstet stor succes, fordi de har medvirket til at øge naboskabet i området, øge trygheden og skabe sunde fritidsinteresser for unge.”   

En stor værdi for boligområdet 

Vejleåparken huser med mere end 5.000 beboere en fjerdedel af Ishøjs indbyggere. På trods af en positiv udvikling er boligområdet stadig udsat på en række parametre, selvom det ikke er på ghettolisten. Helhedsplanens fornemste opgave er i samarbejde med Ishøj Kommune at skabe rammer og aktiviteter, der giver mening for beboerne og understøtter de udsatte gruppers udvikling. 

Ishøjs borgmester Ole Bjørstorp bakker op om samarbejdet med Vejleåparken:

“Helhedsplanen er en værdi for boligområdet og for hele Ishøj. Kommunens samarbejde med Vejleåparken skaber muligheder for at nå ud til borgerne lokalt og gennem helhedsorienterede initiativer finde løsninger på nogle af de udfordringer, boligområdet rummer.”

Beboerne bestemmer

Den nye helhedsplan kan først træde i kraft, når den er godkendt af beboerne i boligselskaberne, Ishøj Kommune og Landsbyggefonden.

Kontakt

Ishøj Kommune

Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

ishojkommune@ishoj.dk

Tlf. 43577575



Skriv via Digital Post (e-Boks), hvis du sender os personlige oplysninger eller dokumenter.

Skriv til Ishøj Kommunes hovedadresse via Digital Post (e-Boks)

Telefontider

Ishøj Rådhus

Mandag-onsdag kl. 9-15
Torsdag kl. 12-17
Fredag kl. 9-13

Hovednummer: 43 57 75 75

Borgerservice

Mandag-onsdag kl. 9-15
Torsdag kl. 12-17
Fredag kl. 9-13

Tlf. 43 57 75 75

Åbningstider

​Ishøj Rådhus

Mandag-onsdag kl. 10-14
Torsdag kl. 10-14 og kl. 15.00-16.30
Fredag kl. 10-13

Ishøj Rådhus
Store Torv 20
2635 Ishøj

Borgerservice

Mandag-tirsdag kl. 10-14
Onsdag (kun hjælp til selvbetjening) kl. 10-14
Torsdag kl. 10-14 og kl.15.00-17.30
Fredag kl. 10-13.

Borgerservice
Nørregade 7
2635 Ishøj

Senest opdateret 14. februar 2017